Kommentar

af Mikael Hertig, cand. scient. pol.

 

2. December kommer Thisted-sagen for Ankestyrelsen

 

En grønlandsk kvinde fik 24. oktober afgjort, at hendes barn, når det senere ville blive født, kort efter fødslen skulle overgives til de spændt ventende plejeforældre, der åbenbart ingen betænkeligheder har haft ved den fremgangsmåde.

Barnet er nu født, og det blev kort efter fødslen overdraget.

 

Jeg forventer, at Ankestyrelsen stadfæster den stærkt kritisable  afgørelse fra Thisted Kommune. Ankestyrelsen plejer ikke på nogen måde at gå ind i sagernes substans, men tager udelukkende stilling til de dokumenter, kommunen forsyner den med og nøjes med at se på, om Børn- og Ungeudvalget formelt havde kompetence til at træffe den indankede afgørelse.

 

I mellemtiden har professor Ask Elklit opfordret til, at man dropper brugen af Forældre-Kompetence-Undersøgelser (FKU) på grønlændere i Danmark. Dansk tilpassede personlighedstests  må efter internationale  standarder kun anvendes på danskere med dansk som modersmål, dansk kultur etc. og med danske psykologer..

Hvad der er foregået i hovederne på de danske  “børnesagkyndige” ved jeg ikke.  Måske har  den juridiske hjemmel til at anbringe på grund af lav intelligens forekommet dem uomgængelig. De mener, at hvis man ikke må bruge psykologiske test, kan man ikke vurdere forældres forældreevner. I det omfang, den tanke er internaliseret i deres forestilling, har de selv ædt racehygiejnens grundpræmisser.

Grønlændere, som jeg forstår dem (mulighed for misforståelse foreligger), tænker mere i færdigheder end i intelligens, der jo er mere abstrakt og mindre praktisk orienteret.

Pressen (DR, aviser mm) har givet meget fin adgang til Thisted Kommunes direktør for Familieafdelingen. Han har padlet og pakket det hele ind i omsvøb. Grundige undersøgelser, frit metodevalg.

Han har nægtet at efterleve krav om berigtigelse efter Databeskyttelsesforordningen. Blandt andet med en tilsyneladadende i Thisted til lejligheden opfundet påstand om, at moderen i Grønland skulle have levet i et alkoholiseret hjem. Hun har begæret påstanden berigtiget  som falsk, for efter hendes ædruelige erindring drak hendes forældre yderst sjældent, en tre- fire gange om året og ellers slet ikke.

 

Det handler om racehygiejne og dårlig forvaltningsret.

 

 

Det simple i Thisted-sagen ligesom i andre sager er, at man målet intelligenskvotient. Er den for lav, er den pågældende alene af den grund uegnet som mor eller far. Traditionen stammer fra K.K. Steinckes socialreform, der på dette punkt bar præg af racehygiejne.  Steinckes tanker byggede på en særlig fortolkning af Darwins lære, som også blev til en del af den nazistiske racelære.
Lav intelligens går i arv, og da de uintelligente godt kan formere sig, trues den danske stamme af tiltagende fordummelse og civilisationens undergang. Derfor måtte man begrænse de menneskers formering, der truer den danske stammes overlevelse.

“Hvis vi derfor ikke vil risikere den moderne europæiske Civilisations gradvise Tilbagegang og endelige Undergang maa vi ind paa en systematisk Modvirken af de nævnte uheldige Følger af Civilisationen og tillige tilstræbe en Forædling af Racen, den saakaldte Eugenik[4], i Tyskland og Norden særlig benævnet Racehygieine eller Raceforbedring.”   K. K Steincke,

Men som bekendt lå der også i denne tankegang indbygget en idé om, at den ariske eller i det mindste nordiske race skulle være andre arter overlegen.

Nu skulle man tro, at den mere racistiske tankegang skulle være forduftet efter 2. verdenskrig, indførelse af menneskerettigheder osv.

Jeg vil ikke spilde læsernes tid med at udfolde mine erfaringer med hensyn til den danske herskermentalitet overfor inuit i Grønland og i Danmark i almindelighed. Kort kan det siges. Så længe det hele bærer præg af et postkolonialt civiliseringprojekt, så vil de såkaldte børnesagkyndige støtte den opfattelse, at alle de tests, der hidtil er foretagetpå grønlændere, har været relevante og rigtige. Det kan man jo også se af, at børnene aldrig eller næsten aldrig bliver hjemgivet.

 

Anbringelsessystemet, som vi kender det i dag, forsker jeg i, vil jeg søæge at belyse.  Jeg vil i den kommende tid prøver at mane min fordom i jorden: Det strider mod grundlæggende retsprincipper. Jeg vi se, om jeg kan finde et plausibelt forsvar for det. Min optimisme på det punkt er begrænset.

 

Efter Serviceloven, nu afløst af Barnets Lov, var der en direkte hjemmel til at anbringe et barn, hvis dets forældre var for lavt begavede, målt på intelligenskvotienten. I de sager, jeg kender til overfor grønlændere, nævnes intelligenskvotienten altid og påstanden om drikfældighed er sjældent dokumenteret. Når det som her handler om tvangsindgreb  udenfor strafferetsplejen, er der særligt strenge dokumentationskrav til sandhedsværdien af de påstande, en afgørelse bygger på.

Den megen floromvundne snak  om grundige undersøgelser og stort arbejde kan koges ned til begrundelserne.

Moderen fra Thisted har tidligere fået tvangsfjernet børn, fordi hun scorede lav intelligens, og fordi hun under iagttagelse af danske sagsbehandlere ikke var god til at bestå en mimik-eksamen. (se en baby i øjnene på en dansk måde, “mentalisering”.  Som grønlænder dumpede hun to gange. Og så bruger man dels de gamle tests med lav FKU- intelligens – dybt fejlspeicificerede – som begrundelse for den tredje fjernelse, denne gang fra fødslen. Det står direkte i begrundelsen. Den samme psykolog, som lavede de to tidligere, har trods den betydelige inhabilitet så lige lavet en til .Barnet fjernes fra sin mor, fordi moderen fejlagtigt påstås at have en alt for lav intelligens, og fordi hun som gravis havde svært ved at glo på en dukke. Hun har ikke leget med dukker i Illuullissaatt.

Tænker man den tanke, at Sophie Hæstorps nye positive udmeldinger, der efter sigtende skal gælde for fremtiden, anvendt i Ankestyrelsen, så vælter pludselig alle de hundredevis af anbringelser, der bygger på uanvendelige personlighedstests. Det hedder too big to fail. Det kan systemet med KL, Socialstyrelsen og de ukritiske psykologer, der har haft deres udkomme, næppe holde til.

Thisted-sagen viser jo også det historiske perspektiv. Fordommene og kolonialismen går hånd i hånd.
I Thisted og resten af landet ved sagsbehandlerne, at grønlændere er mindre begavede og drikfældige.
Og det skal der ikke laves om på.

Jeg vil anbefale, at man kulegraver alle anbringelser af grønlandske børn i Danmark siden 1990 og ser begrunbdelserne efter i sømmene.