En indflydelsesrig loge eller en harmløs forening?

 

“I’m sure we all agree that we ought to love one another, and I know there are people in the world who do not love their fellow human beings, and I hate people like that!”
Tom Lehrer

 

 

For nogle år siden fremgik det af en artikel i Kristeligt Dagblad, at omkring hver 8. præst i Folkekirken skulle være medlem af Den Danske Frimurerorden. Det kan der måske være et problem i. Der behøver ikke nødvendigvis være sandt i dag  Men i denne artikel foreslår jeg, at det er problematisk og måske endda i værste tilfælde svært kritisabelt. Jeg foreslår, at præster i folkekirken og medlemmer af kongehuset ikke må være medlemmer af Frimurerordenen.

Som jeg som udenforstående forstår Frimurerordenen, er det en hemmelig loge, der som formå har at fremme kristne dyder. Ordenens forståelse af korrekt adfærd  skal sætte dagsorden i samfundet, og da der er tale om en protestantisk kristendomsforståelse, så navnlig indenfor folkekirken. Kirkens medlemmer og ikke mindst dens præster skal føre et udefra set dydigt og moralsk uplettet liv.

https://politiken.dk/danmark/art7996462/%C2%BBDen-Danske-Frimurerorden-lover-broderskab-men-ofte-m%C3%B8der-man-kun-r%C3%A5ddenskab%C2%AB

I det omfang, en sådan hemmelig mandeloge blander sig i folkekirkens indre anliggender, så har vi fået en slags “Vogternes Råd” indenfor folkekirken. Logemedlemmerne kan med føje mistænkes for at tale sammen, tage initiativer sammen og gå i aktion og på den måde indirekte eller direkte påvirke besættelse og afskedigelse af stillinger indenfor folkekirken. Alene mistanken gør det problematisk. “Vorder ordets gørere”, det kristne krav om at omsætte kristen moral til kristen praksis, så der opstår overensstemmelse mellem teori og praksis, lyder jo ædelt og fint.
Heroverfor står billedet af individet  som en skrøbelig synder , der netop ikke lever op til de finere idealer i praksis og derfor har behov for Guds tilgivelse. Man kunne komme til at mene, at der kan tænkes at være uoverensstemmelse mellem præster, der tilhører en hemmelig loge, der netop ser sig selv som mere dydsiret end andre, og som modvilligt accepterer kvindelige præster osv. Vi havner i tolerancens dilemma, se Lehrercitatet ovenfor. Tendensen til at frikende sig selv er enhvers tro følgesvend. Men erkendelsen og selvbilledet må nu engang være:

“Pinsedag, da Guds Ånd kom herned, da nedsteg Guds kraft til vor skrøbelighed.
Grundtvig

Uanset om mine antagelser eller fordomme har noget på sig eller ej, er til en vis grad underordnet, så længe logen er hemmelig, og så længe den udelukker kvinder fra at være medlemmer. Spekulationerne og mistanken er nok.

 

 

Foreningsfrihed og trosfrihed

To grundlovsbestemmelser trænger sig på i forbindelse med denne artikels emne. For det første gælder grundlovens § 78 om foreningsfrihed.

Frimurerlogen er i lyset af Grundloven en lovlig forening med et lovligt formål. Det skal slås fast, at vore hemmelige logers eksistens er beskyttet af § 78.

Jeg har fået oplyst, at Frimurerordenen nødvendigvis må have præster med, da de forestår en del af ordenens hemmelige ritualer. Hvis dette er sandt, opstår der et problem. Vi kan som medlemmer af folkekirken ikke få at vide, om ritualerne strider mod folkekirkens bekendelsesgrundlag. De er jo hemmelige. Man kan efter gældende dansk ret ikke være medlem af flere trossamfund samtidig Nu er Frimurerordenen ikke noget anerkendt trossamfund, så man kunne jo mener, det ikke er noget problem. Men præster bliver fyret for at prædike i strid med læresætningerne, for eksempel hvis de støtter reinkarnation. Af præsteløftet fremgår også, at Guds ord skal forkyndes “rent og purt”, og det vil vel sige, åbent?

Spørgsmålet er  derfor, om præster, der forestår ritualer i Frimurerordenen, handler i strid med præstefløftet. Går man ind på den tankegang, vil nogen sikkert påstå, at ordenen har vundet hævd eller endda såkaldt snighævd på denne deres ret til at handle sådan.Herved forstås, ar myndighederne stiltiende og meget længe har accepteret fremgangsmåden.

For at imødegå dette  må der skulle skabes en form for hjemmel, for eksempel i form af en ministeriel vejledning.

 

 

 

 

Decorum: Kravet om en pletfri vandel

En præst kan blive afskediget for at opføre sig på en måde, som ud fra tidens og stedets moral kan anses for kritisabel. For nogle årtier siden måtte præster ikke være  bøsser. Decorum beskrives i denne artikel i en slags ny udgave. 
Men for eksempel ekstreme udtalelser kan godt anvendes i en decorum-sag, mener kirkeretsprofessor Lisbet Christoffersen,

 

 

 

Det er derfor mit forslag

Præster, provster og biskopper  må ikke være medlemmer af hemmelige loger, herunder Frimurerordenen.

 

https://denstoredanske.lex.dk/Den_Danske_Frimurerorden?gad_source=5

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/150-pr%C3%A6ster-er-frimurere-0

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/KIU/bilag/51/2728555.pdf

 

https://fyens.dk/odense/hos-logesoestrene-bag-murene-kan-man-vaere-fri