Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 2 og nr. 4, jf. § 65, stk. 2, jf. § 78, stk. 1.[1]

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Sønderborg Kommunes afgørelse af 10. januar 2022 om dispensation til opførelse af boliger på matr. nr. [Matrikelnummer 1], [Matrikelnummer 2] og [Matrikelnummer 3], beliggende [Adresse 1] og [Adresse 2], 6320 Egernsund, til et afslag.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet[2] og gebyrbekendtgørelsens § 2, stk. 6.^[3] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.

Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. § 1 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, der i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1, har behandlet sagen i nævnets læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

 

 

1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Afgørelsen er den 7. februar 2022 påklaget til Miljø- og Fødevareklage­nævnet af Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Sønderborg.

Klager har bemærket, at området over 15 år har udviklet sig til beskyttet overdrev, mose og eng efter at have huset både et teglværk og lergrave. Ifølge klager er beskyttelsen registreret af Sønderjyllands Amt. Arealet indeholder en næringsfattig flora, som er særdeles usædvanlig i et område med mange husdyrbrug. Klager har påpeget, at der klages over udpegningen af erstatningsnatur tæt ved kysten, idet denne vil være påvirket af næringstilførsel fra opskyl og lejlighedsvise oversvømmelser samt have en højere saltholdighed end de naturområder, som inddrages ved dispensationen. I den forbindelse har klager henvist til, at dispensationen omfatter 5.000 m² beskyttet natur på en 37.400 m² stor grund, hvorfor det bør være muligt at udfærdige en udviklingsplan, der tager hensyn til de beskyttede områder.

Det er klagers opfattelse, at områderne uden for § 3-beskyttelsen ligeledes bør være omfattet af beskyttelsen som et større sammenhængende naturområde, idet Sønderborg Kommune på baggrund af besigtigelser i området ikke har kunnet skelne de registrerede fra de uregistrerede arealer. Ifølge klager skulle sagsbehandlingen af byggeprojektet derfor have omfattet et ca. tre gange så stort areal. Klager har henvist til, at lokalplanen for området blev udarbejdet til et nu opgivet projekt, samt anført, at grundlaget og bestemmelserne i lokalplanen burde have inddraget forholdene omkring den opståede natur.

 

2. Sagens oplysninger

2.1 Ejendommen/området

De omhandlede arealer på matr. nr. [Matrikelnummer 1], [Matrikelnummer 2] og [Matrikelnummer 3], er beliggende i byzone.

Matr. nr. [Matrikelnummer 1], har et areal på 87.153 m², og det fremgår af Danmarks Miljøportal,[4] at der fire steder på matriklen er registreret beskyttet natur i form af eng og mose. Heraf er to mosearealer og et engareal omfattet af dispensationen. Det sydlige moseareal er på ca. 21.479 m², hvoraf ca. 20.184 m² er beliggende inden for matrikelgrænsen, og det nordlige moseareal er på ca. 2.506 m², hvoraf ca. 991 m² er inden for matrikelgrænsen. Engarealet beliggende på matriklens nordvestlige del har et registreret areal på 8.546 m², hvoraf ca. 612 m² ligger inden for matrikelgrænsen.

Matr. nr. [Matrikelnummer 2] og [Matrikelnummer 3], har et areal på henholdsvis ca. 39.390 m² og 442 m². Det fremgår af Danmarks Miljøportal, at der er registreret beskyttet eng på matriklerne. Der er tale om et sammenhængende engareal på ca. 8.546 m², hvoraf den del af engen, der er beliggende på matr. nr. [Matrikelnummer 3] og en mindre del af engarealet på matr. nr. [Matrikelnummer 2] er omfattet af dispensationen. To områder ud til vandet på den nordlige del af matr. nr. [Matrikelnummer 3] er tiltænkt som erstatningsnatur.

Matriklerne ligger mellem 115 og 225 m fra Natura 2000-område 197 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als, som består af habitatområde H173 og fuglebeskyttelsesområde F64, samt ca. 2 km fra Natura 2000-område 94 Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode Skov, bestående af habitatområde 83 og fuglebeskyttelsesområde 68.

Matriklerne blev i 2006 omfattet af lokalplan 68 for Teglværksbyen i Egernsund, hvorved området blev overført til byzone. Det fremgår af lokalplanen, at den har til formål at sikre, at et nedslidt erhvervsområde kan konverteres til et attraktivt, bymæssigt boligområde tæt på vand, skov og natur, samt at området anvendes til et varieret boligbyggeri fra parcelhuse over tæt, lavt byggeri til etagehusbebyggelse.

 

2.2 Den påklagede afgørelse

Sønderborg Kommune har den 10. januar 2022 meddelt dispensation til opførelse af boliger, herunder etablering af haver og vejanlæg, i beskyttet mose og eng på dele af matr. nr. [Matrikelnummer 1], [Matrikelnummer 2] og [Matrikelnummer 3]. Det fremgår af afgørelsen, at dispensationen er meddelt i medfør af naturbeskyttelseslovens § 3, jf. § 65, stk. 2. Kommunen har vurderet, at ejerens berettigede forventning om at kunne gennemføre et byudviklingsprojekt i et område, der er lokalplanlagt til byformål, udgør en sådan særlig omstændighed, at der kan dispenseres til indgrebene i naturområderne. Herved har kommunen inddraget det forhold, at området har udviklet sig til beskyttet natur over en relativ kort årrække.

Det fremgår endvidere af afgørelsen, at den beskyttede natur har indfundet sig efter området blev lokalplanlagt til boligformål i 2006 over en periode på ca. 15 år. Derudover fremgår det, at de nuværende ejere af arealet har overtaget det med forventning om, at området kunne anvendes til det planlagte formål. Hertil har Sønderborg Kommune angivet, at hensynene til naturinteresserne er indarbejdet i projektet i videst muligt omfang, samt at der er foretaget en række projektændringer for at tilpasse projektet til naturen. Kommunen har henvist til, at omfanget af boliger er blevet reduceret, samt at områder tiltænkt bebyggelse i stedet er blevet reserveret til grønne områder og natur.

Derudover fremgår det af afgørelsen, at dispensationen omfatter ca. 5.000 m² beskyttet natur, at naturværdien på projektarealerne er moderat, samt at dispensationen er givet på en række vilkår.

I henhold til afgørelsen er dispensationen givet på vilkår af, at

• der hverken i anlægs- eller driftsfasen må ske ændringer af tilstanden i beskyttede naturområder, som ikke er omfattet af dispensationen,
• § 3-natur, der ikke er omfattet af dispensationen, skal markeres med minestrimler eller lignende forud for anlægsfasen,
• der udlægges et område på ca. 7.500 m² til varig, lysåben natur som erstatning for inddragelsen af beskyttet natur,
• erstatningsnaturen skal tinglyses på ejendommen efter nærmere aftale med kommunen,
• erstatningsnaturen ikke må omlægges, gødskes eller sprøjtes,
• der skal foretages høslæt mindst en gang årligt i området med erstatningsnaturen i minimum fem år. Høet skal slås i juni og fjernes.

Sønderborg Kommune har begrundet tredje vilkår om udvælgelsen af området til udlægning af erstatningsnatur med, at området efter kommunens vurdering kan blive udviklet til beskyttet natur. I den forbindelse har kommunen angivet, at vegetationen i området er domineret af høje græsser, samt at vilkåret om høslæt er stillet for at udvikle naturkvaliteten.

I forhold til en vurdering af påvirkningen af Natura 2000-områder og bilag IV-arter har Sønderborg Kommune lagt til grund, at Natura 2000-område 197 ligger 70 m fra projektområdet, og består af habitatområde 173 og fuglebeskyttelsesområde 64. Ifølge kommunen vil den potentielle øgede menneskelige aktivitet som følge af urbaniseringen ikke udgøre en trussel for forekomsten af edderfugle i området, som er observeret i og uden for fuglebeskyttelsesområdet. Det fremgår endvidere, at der ikke er registreret flagermus inden for lokalplanområdet, men at området muligvis anvendes som føde­søgningssted og sporadisk opholdssted for flere flagermusarter. Derudover fremgår det, at der ikke er registreret bilag IV padder i projekt- eller nærområdet, men at områdets vandfyldte moser og vandhuller kan være levesteder for f.eks. stor vandsalamander. Disse dele af området er dog ikke omfattet af dispensationen og vil derfor ikke blive påvirket af projektet. På den baggrund har kommunen vurderet, at projektet ikke vil medføre en forringelse af levesteder for bilag IV-arter.

 

2.3 Sønderborg Kommunes bemærkninger til klagen

Sønderborg Kommune har den 24. marts 2022 oversendt sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med bemærkninger til klagen.

Det fremgår af bemærkningerne, at kort over havvandstanden viser indtrængning af havvand på en mindre del af det område, der bliver udlagt som erstatningsnatur, og alene i tilfælde af en havvandstand på ca. 145 cm. Sønderborg Kommune har videre bemærket, at større dele af området vil blive oversvømmet ved en vandstand på 180 cm, hvilket i henhold til kommunens klimatilpasningsplan svarer til en 50 års hændelse. Efter kommunens vurdering vil en sjælden oversvømmelse med havvand ikke afgørende forrykke muligheden for, at det udlagte område kan udvikle sig til beskyttet natur, idet naturen kan udvikle sig i retning af strandeng med et større indhold af salttolerante arter.

Sønderborg Kommune har endvidere bemærket, at projektet er tilpasset flere gange for i så høj grad som muligt at undgå at placere bygninger i områder med beskyttet natur. Til støtte herfor har kommunen henvist til tre vedlagte projektforslag. I forlængelse heraf har kommunen bemærket, at afgrænsningen af det beskyttede naturområde er blevet indtegnet i samarbejde med en ekstern konsulent fra Habitatvision i forbindelse med besigtigelsen af området. Ifølge kommunen er vilkåret om afmærkning af det beskyttede naturområde forud for anlægsfasen alene stillet, idet det uden for feltsæsonen kan være vanskeligt at se grænserne for den beskyttede natur. Kommunen har i tilknytning hertil henvist til, at afgrænsningen tager afsæt i artssammensætningen og kan være vanskelig at skelne for f.eks. en entreprenør.

 

3. Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger og afgørelse

Følgende medlemmer af Miljø- og Fødevareklagenævnet har deltaget i sagens behandling: Rasmus Klim Christensen (formand), landsdommer Annette Nørby og landsdommer Olaf Tingleff samt de læge medlemmer Lene Hansen, Kristian Pihl Lorentzen og Jens Vibjerg.

 

3.1 Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger

3.1.1 Indledende bemærkninger

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker indledningsvis, at nævnets kompetence efter naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1, er begrænset til at behandle klager over afgørelser truffet efter loven. Nævnet har derfor ikke kompetence til, direkte eller indirekte, at træffe afgørelse om endelig registrering af § 3 beskyttelse på de tilstødende arealer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker endvidere, at lokalplanen fra 2006 ikke indgår i realitetsbehandling ved nævnet, jf. naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 2. Nævnet vil derfor ikke behandle den del af klagen, der vedrører lokalplanens udformning.

 

3.1.2 Det retlige grundlag

Efter naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 2 og nr. 4, må der ikke foretages ændringer i tilstanden af moser og lignende og ferske enge, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med naturlige søer på over 100 m², er større end 2.500 m² i sammenhængende areal.

Det er bl.a. afgørende for, om et areal er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, hvorvidt der har udviklet sig et dyre- og planteliv, der er karakteristisk for beskyttet natur.

På grund af den naturlige dynamik kan arealer over en årrække ”vokse” sig henholdsvis ind eller ud af § 3-beskyttelsen. Naturbeskyttelseslovens § 3 omfatter de arealer, der til enhver tid opfylder lovens kriterier for at være en beskyttet naturtype.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, kan der i særlige tilfælde meddeles dispensation fra forbuddet i § 3.

Det følger af bemærkningerne[5] til naturbeskyttelsesloven, at der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan meddeles dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige eller i strid med ønsket om at opretholde de pågældende naturtyper som sådanne, idet reglerne er udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i, at de beskyttede naturtyper opretholdes. En væsentlig jordbrugs- eller anden almindelig økonomisk interesse er således ikke i sig selv tilstrækkelig til at begrunde en dispensation. Der må, for at et indgreb i områdets tilstand eventuelt kan accepteres, tillige være tale om et område, som ud fra naturbeskyttelsesmæssige hensyn vurderes som uden særlig interesse, eller om et indgreb, der i sig selv ikke skønnes at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området. Derudover forudsættes det, at en dispensation ikke vil skabe en uheldig og uønsket præcedens for den fremtidige administration af § 3-beskyttelsen i området.

Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis er i overensstemmelse med lovbemærkningerne restriktiv.

 

3.1.3 Muligheden for dispensation til det ansøgte

Miljø- og Fødevareklagenævnet har lagt til grund, som uomtvistet, at de berørte arealer på matr. nr. [Matrikelnummer 1], [Matrikelnummer 2] og [Matrikelnummer 3], er beskyttet som naturtyperne eng og mose i medfør af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 2 og nr. 4.

Et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at der i den foreliggende sag ikke er tale om et sådant særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, jf. § 65, stk. 2, til det ansøgte.

Ved afgørelsen har flertallet i Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderet, at der ikke foreligger en berettiget forventning for ejendommenes ejer om at kunne opføre det ansøgte boligbyggeri. Flertallet har herved lagt vægt på, at en byggetilladelse ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at opnå en berettiget forventning om opførelse af boligbyggeri, idet sådanne tilladelser meddeles under forudsætning af overholdelse af øvrige regelsæt, herunder naturbeskyttelsesloven. Efter flertallets vurdering kan den beskyttede naturs utilsigtede opståen samt varigheden af ansøgers ejerskab af arealerne ikke ændre på vurderingen af, om der foreligger en berettiget forventning. Flertallet finder endvidere, at der ikke er øvrige forhold i sagen, der kan tale for, at der foreligger et sådant særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation.

Et mindretal i Miljø- og Fødevareklagenævnet (Jens Vibjerg og Kristian Pihl Lorentzen) finder, at der er tale om et sådant særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation til det ansøgte. Mindretallet har herved lagt vægt på, at den beskyttede natur i projektområderne har indfundet sig for relativt nyligt, samt at meddelelse af dispensation vil være i overensstemmelse med praksis i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 20. november 2015 i sagsnr. NMK-510-00721.

 

3.2 Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Sønderborg Kommunes afgørelse af 10. januar 2022 om dispensation til opførelse af boliger på matr. nr. [Matrikelnummer 1], [Matrikelnummer 2] og [Matrikelnummer 3], beliggende [Adresse 1] og [Adresse 2], 6320 Egernsund, til et afslag.