Grønland
En dansk såkaldt ekspert, der udtalte sig om Grønland, som om han vidste et eller andet, provokerede mig ved at påstå, at “havet i grønlandske fjorde er for koldt til havbrug”, Jeg er skeptisk overfor overdreven ekspertise.
Så spurgte jeg mit AI. Jeg skal lige sparke ind, at jeg heller ikke fuldtud tror på AI. Men jeg fik dette svar på mit spørgsmål.
Det er ikke indlysende sandt, at man ikke kan drive havbrug i Grønland. Faktisk er der flere faktorer, der taler for, at havbrug kunne være muligt i nogle områder langs Grønlands kyst og i fjordene.
Temperatur og geografisk variation
Grønland strækker sig over en stor nord-syd-akse, hvilket betyder, at vandtemperaturerne varierer betydeligt fra nord til syd. Mens vandtemperaturerne i de nordlige områder kan være for kolde for lakseopdræt, kan de sydlige områder have mere gunstige forhold.
Sammenligning med Færøerne
Færøerne har en succesfuld lakseopdrætssektor, og deres vandtemperaturer er sammenlignelige med de sydlige dele af Grønland. Dette antyder, at visse områder i Grønland potentielt kunne være egnede til havbrug.
Potentielle fordele ved havbrug i Grønland
- Gunstige naturforhold: De grønlandske farvande har en vekslende saltholdighed, hvilket kan holde fisk som ørred fri for lakselus1.
- God gennemstrømning: Ligesom i danske farvande kan der være god gennemstrømning i de grønlandske fjorde, hvilket er fordelagtigt for fiskeopdræt1.
- Mulighed for kompensationsopdræt: Kombinationen af fiskeopdræt med dyrkning af muslinger og/eller tang kunne potentielt gøre havbrug miljømæssigt bæredygtigt1.
Udfordringer og overvejelser
- Klimaforandringer: Den smeltende indlandsis påvirker havniveauet og vandtemperaturerne, hvilket kan have både positive og negative konsekvenser for potentielt havbrug2.
- Miljøhensyn: Eventuelle havbrug i Grønland skal tage hensyn til de sårbare arktiske økosystemer og potentielle påvirkninger på lokale marine arter.
- Infrastruktur: Etablering af havbrug i Grønland ville kræve betydelige investeringer i infrastruktur og logistik.
Samlet set er det ikke umuligt at drive havbrug i Grønland, især i de sydlige områder. Dog kræver det grundige undersøgelser af de specifikke lokale forhold, miljøvurderinger og investeringer i passende teknologi og infrastruktur for at gøre det muligt og bæredygtigt.
Kritik: Miljø eller økonomi
Der er rejst kritik mod havbrugsdrift, og jeg kan godt se, der kan være betænkeligheder. På den anden side kunne det tænkes, at Grønland kunne tjene penge på havbrug på samme måde som Færøerne.
Foranlediget af en læser på FB, der skælder mig ud for at have konkluderet noget, har jeg spurgt to eksperter, Per Bovbjerg Peterson og Stig Markager.
Som jeg forstod Per Bovbjerg, indebærer de lave havtemperaturer omkring Grønland, at fiskene vokser langsommere i havbrug der end fx. omkring Færøerne, og at havbrug. bl.a. derfor næppe ville kunne blive rentabel.
Indvending. Per Bovbjerg kom ikke ind på, og jeg spurgte heller ikke ind til hvilken betydning de stigende havtemperaturer som følge af klimaforandringerne kunne tænkes at få.
Bovbjerg foreslog, at man drev fiskeopdræt på land i store bassiner, hvor man kan regulere temperaturen for at få økonomi i driften.
Jeg fandt et ikke helt nyt værk, hvor der bl.a. stod.
“Increases in temperatures (air and water) in recent years have made the coastal zone of high-latitude areas more susceptible to changes in climate, hydrography, and ecology. This temperature change, together with increases in Arctic shipping activity (resulting from reduced sea ice and increased resource exploitation) will possiblyaugment the risks of harmful algal blooms and aquatic invasive species introductions in the BBDS. Monitoring programs could be implemented in ports (and possibly also communities) to provide early detection/warning for invasive species”
Så spurgte jeg Stig Markager, der noget mere modsat mente, at aquakultur formentlig godt lader sig gøre omkring Grønlanf, idet fiske tilpasser sig havtemperaturen i kraft af enzymer.Han antyder dermed, at havtemperaturen næppe spiller så stor en rolle, og at man godt kan tænke sig havbrug ved Grønland-.
Jeg er måske blevet lidt klogere. Efter omtændighederne kan næppe afvise tanken om fiskeopdræt af fx hellefisk, laks eller helleflyncdf med et godt resultat i Grønland. Man må tilmed måske antage, at spredningen af forurenende næringsstoffer som følge af fiskenes ekskrementer kan forårsage mindre skadevirkminger end for eksempel i Danmark
Privat seniorforsker, cand. scient. pol. Aarhus University 1982
orcid.org/0000-0002-0533-0231
Published: "Kommuner, Regressionsanslyser og Bloktilskud 1982
Fuldmægtig, Ribe Kommunes Borgmesterkontor 1982-83
Fuldmægtig, Arbejdsmiljøinstitutrewt 1983-85
Fuldmægtig, Privatbanken 1985-87
Budget- og Planlægningschef Aktivbanken i Vejle 1987-90
DSB- Økonomikonttoret 1990-92
IT-sikkerhedsmedarbejder og -leder, 1992-1999
IT-revisor ISACA 1999-2000
Stifter og medejer af Nensome Security 2000-2003
Diskettedrevslås
Opfinder af metode til sikker sletning afdata på harddiske, patent
Fuldmægtig, Grønlands Selvstyre 2013-15
Konsulent i Persondatasikkerhed 2015-17
Timelærer i forvaltningsret ved Grønlands Universitet Nuuk 2015-17
Underviser i forvaltningsret ved Ledelsesakademier Nuuk 2016
Folkepensionist