Sejl ud  på havet og dans”

Det er ikke hver dag, at der præsenteres en ph.d. afhandling om diskrimination af grønlændere i Danmark, Og slet ike på fransk,. Men Marine Duc erhvervede ikke desto mindre sin ph.d. afhandling  “Avalappoq, prendre la mer et danser” på Université Bordeaux Montaigne.

Formålet med afhandlingen er at afdække postkoloniale magtstrukturer i håndteringen af grønlandske studerende, der i Marine Duc’s sprogbrug kaldes ‘migration‘. I nogle former for sprogbrug er det nærmest til at oversætte med “udvandring”., I den franske Larousse er forklaringen ikke så fjern fra den danske forståelse.
Marine Duc, som er superstudent fra det franske ENS – system  er belæst, og hendes værk vil være værd at beskæftige sig med under alle omstændigheder, fordi hun iagttager dansk postkolonial adfærd i Danmark udefra.

Hendes belæsthed er stor. Alligevel er det mit forlods indtryk af værket, at hun tager afsæt i Pierre Bourdieu. i hvert fald i den forstand, at hendes hensigt er at beskrive og afdække underliggende magtstrukturer i det dansk- grønlandske forhold, som det udfolder sig i dag.

Metoden har blandt andet været, at hun har interviewet udvalgte universitetsstuderende på Universiteterne i København og Aarhus.. Hendes ophold. i København har været langvarigt.

Udover sit speciale, hvor hovedindholdet stammer fra et to måneders ophold i Nuuk, har hun senere. været på studiebesøg der – med hensigten at indsamle viden om undervisningssystemet i Grønland.

Hensigten med værket – forventer jeg – er mest at beskrive tilstande, mere end nødvendigvis at lægge op til, hvad vi i Danmark skal gøre for at afkolonisere relationen til Grønland, eller for den sags skyld, forbedre forholdene for grønlændere, der studerer i Danmark.

Omtalen af transklasser forstår jeg som den delvise afgrønlandisering, den enkelte studerende muligvis gennemgår.  Hvis man som grønlænder sendes ud til en højere uddannelse i Danmark, risikerer den enkelte måske at finde en partner her, blive her, således at forventningen om, at der skulle  have været en tilbagevenden til Grønland. Med andre ord på abstrakt niveau må transklassefænomenet her kunne betyde, at den grønlandsk-danske indsats i migrationssystemet ikke i tilstrækkelig grad kommer Grønland til gode.

 

 

Indtil videre har jeg kun haft kendskab  til det abstract, som jeg viser her. Det kræver en stor ydmyghed, for det er uset at anmelde et helt værk alene på resuméet.  Jeg vover ikke desto mindre at diskutere temaet under min oversættelse, som du kan læse under det af mig forholdsvis frit oversatte abstract

(Avalappoq, prendre la mer et danser)

“Avalappoq” betyder “Sejl Ud”

Marine Duc skriver i sit resumé, som jeg her har oversat fra fransk

”

Denne afhandling  fokuserer på   ​​elev – og studie forløb i den postkoloniale relation  mellem Grønland og Danmark.

Den bygger på en undersøgelse, der i det væsentlige kombinerer deltagerobservation og interviews. Den  sporer biografier om grønlandske elever gennem  skolesystemet . Skolesystemet er  et resultat af  af det magtforhold, (“balance”) , der er nedarvet fra dansk kolonisering ,og  bygger på spredningen af ​​uddannelsestilbuddet.

Afhandlingen viser, at dette langt fra kun er konstrueret (dedikeret)  til social sortering.

Skole-migrationssystemet  [hermed mener hun udrejse til uddannelse i Danmark ] udgør også et system til  forandring af (transformation) af individer.

Afhandlingen  angriber (” destabiliserer”)  dermed billedet af studerendes migration (flytning til Danmark)  som priviligeret  tilbud omkring to dimensioner/akser.

Under hensyntagen til egenskaberne før- udrejse (migrering)  af individer, viser det forskelligartetheden  (heterogeniteten)  af ​​den sociale oprindelse hos dem, der orienterer sig mod en uddannelse i Danmark, og vægten af ​​transklasser på og mønstrene / vejene  for denne migration. (læs om begrebet hos Chantal Jaquet).

Det skyldes (1) primært ledelsen materiel og moralsk hævdet af de grønlandske offentlige myndigheder, som ser en politisk strategi for at opnå selvstændighed i den tekniske funktion af produktionen af uddannelsessystemets kvalifikationer.

(2) Den anden akse genindskriver flytningen. (migrationen)  i lyset af  raceformationernes globale asymmetrier. (diskrimination i Danmark?)

Den analyserer elevmigrationens rolle i konstruktionen af racegrænser, der forbinder danskhed  og hvidhed på den ene side og grønlandskhed og inuit på den anden side.

Disse grænser er trukket i dagligt samspil med majoritetsbefolkningen  (formentlig i Danmark)  samt i skolepraktik. Imidlertid  giver  migrationen også  også betingelser for en grobund fo  destabilisering af minoritetspositionen, ikke kun i klasseforhold, men også i raceforhold. Afhandlingen  fremhæver den racemæssigt kodede dimension af socialt værdsatte kompetencer, der er specifikke for indrejsende studerendes måder at opføre sig på og opfatte verden på, sproglige dispositioner eller endda visse værdiforestillinter. Hun søger at blotlægge den måde, hvorpå eleverne opfattes og opfatter sig selv under deres ophold i Danmark  .

Således at stole på bourdieusianske tilgange til reproduktion, på den analytiske sammenhæng mellem kolonialitet og nyere værker om racesocialisering, tager denne afhandling modtræk til analysen af ​​dannelsen sociale grænser i migration, som ofte ses som (re)producerende eller fastgørende racegrænser:

Ja, sidstnævnte finder i det postkoloniale uddannelses- og migrationssystem betingelserne for deres (re)produktion som forholdene sætter dem i krise.

 

_________

Det er som nævnt alt for tidligt at anmelde værket, vi må vente, til den annoncerede engelske version udkommer i sin helhed.

Ikke desto mindre er optakten i mine øjne interessant. Først og fremmest er ethvert  videnskabeligt fokus på postkolonialisme i sammenhæng med det Grønlandsk- danske forhold under alle omstændigheder opsigtsvækkende.

For mig personligt er den fortsatte diskrimination af grønlændere i Danmark særlig interessant.

Ducs værk ser ud til også at angribe Naalakkersuisuts (Det grønlandske selvstyres)  uddannelsespolitik set i et i et postkolonialt perspektiv,
Jeg er sådan set med på en nyere historisk-politologisk fremgangsmåde, der mere eller mindre kontrafaktisk. Afdækning af klasser i Bourdieus forstand er mere magtstrukturer end onde hensigter, og det er, regner jeg med, i det lys, man skal forstå hendes ph,d. afhandling.

Jeg forventer desuagtet,  at hendes værk er et vægtigt bidrag til dansk postkolonial selvforståelse og selvkritik med henblik på at korrigere dansk politik overfor grønlændere, både i Grønland og i Danmark.

Den origitnale franske tekst lød:

”

Avalappoq, prendre la mer et danser

Cette thèse porte sur la construction des trajectoires étudiantes dans la configuration postcoloniale entre Groenland et Danemark. S’appuyant sur une enquête combinant essentiellement observation participante et entretiens, elle retrace les biographies d’étudiant·e·s groenlandais·e·s à travers un système scolaire forgé par les rapports de force hérités de la colonisation danoise et bâti sur la dispersion de l’offre de formation.

Elle montre que loin de n’être dédié qu’au tri social, ce dispositif scolaro-migratoire constitue également un dispositif de transformation des individus.

La thèse déstabilise ainsi l’image de la migration étudiante comme privilégiée autour de deux axes.

En prenant en compte les caractéristiques prémigratoires des individus, elle montre l’hétérogénéité des origines sociales de celles et ceux s’orientant vers une formation au Danemark, et le poids des transclasses sur les routes de cette migration. Cela s’explique notamment par l’encadrement
matériel et moral affirmé par les pouvoirs publics groenlandais, qui voient dans la fonction technique de production de qualifications du système éducatif une stratégie politique de concrétisation de l’indépendance. Le deuxième axe réinscrit cette migration dans les asymétries globales des formations raciales. Il analyse le rôle de la migration étudiante dans la construction de frontières raciales, associant danicité et blanchité d’une part, et groenlandité et inuité de l’autre.

Ces frontières sont tracées dans les interactions quotidiennes avec la population majoritaire ainsi que dans les placements scolaires. Toutefois, la
migration étudiante offre également les conditions d’une déstabilisation de la position minoritaire, non seulement dans les rapports de classe, mais également dans les rapports de race.

La thèse met en évidence la dimension racialement codée des acquisitions socialement valorisées propres à la migration étudiante (façons de se comporter et de percevoir le monde, dispositions linguistiques ou encore certains goûts), en étudiant la façon dont les étudiant·e·s sont perçu·e·s et se perçoivent pendant leur parcours.
Ainsi, en s’appuyant sur les approches bourdieusiennes de la reproduction, sur le nexus analytique de la colonialité et sur les travaux récents sur la socialisation raciale, cette thèse prend le contrepoint de l’analyse de la formation des frontières sociales en migration, qui sont souvent envisagées comme (re)produisant ou solidifiant les frontières raciales :

En effet, ces dernières trouvent dans le dispositif scolaro-migratoire postcolonial les conditions de leur (re)production comme
les conditions leur mise en crise.