Denne kommentar udtrykker Mikael Hertigs  mening,:

Der er to grunde til, at loven aldrig burde have været vedtaget. For det første er den i praksis en teknisk umulighed på bevissiden. For det andet gør den en lille bitte forseelse til en  kæmpe forbrydelse på grund af metoden.

 

 

 

Ekspedienten i den lille landsby Blans ved Sønderborg blev grebet på fersk gerning. Hun blev taget i at sælge forbudte varer (alkohol, cigaretter, et eller andet) til en dreng på under 18. Det er ulovligt, og nu står indehaveren af Min Købmand i Blans, Tina Nielsen, til en stor bøde. Den snævnre juridiske fortolkning kommer nedenfor.

 

Ny lovgivning tillader børneagenter

1. juli trådte en ny lovgivning i kraft, og Folketinget. gik over til næste sag på dagsordenen. Men før loven blev vedtager med stort set alle stemmer – imod LA og DF,  så fremgik dette af Advokatsamfundets Høringssvar:

 

 

“Advokatrådet finder det imidlertid afgørende, at de midler, der foreslås iværksat for at opnå formålet, gennemføres inden for lovgivningens rammer og uden at svække virksomhedernes retssikkerhed.

Advokatrådet vurderer i den forbindelse, at forslaget om at styrke alderskontrollen ved at give Sikkerhedsstyrelsen hjemmel til at gøre brug af unge kontrolkøbere med skjult identitet kan stride imod dansk rets provokationsforbud samt proportionalitetsprincippet.

Ifølge retsplejeloven må myndigheder ikke fremprovokere en forbrydelse. Det følger tillige af praksis, at myndigheder skal være tilbageholdende og i overvejende grad forholde sig passive. Som forslaget er formuleret, vil unge kontrolkøbere skulle foretage en aktiv handling, hvor der ikke er en rimelig mistanke rettet mod virksomheden, hvilket efter Advokatrådets opfattelse rækker videre end, hvad grænserne for lovlig agentvirksomhed i retsplejeloven tillader.”

 

Forslaget blev vedtaget: “For stemte 94 (S, V, DD, SF, M, KF, EL, RV, ALT, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 10 (LA og Lars Boje Mathiesen (UFG)), hverken for eller imod stemte 3 (DF).

Følgende partier stemte for:  Socialdemokratiet, Venstre, DanmarksDemokraterne, Socialistisk Foikeparti, Moderaterne, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre, og Alternativet. Løsgængerne Jon Stephensen og  Mike Fonseca stemte også for. Liberal Alliance og Lars Boie Mathiesen stemte imod. Dansk Folkeparti undlod at stemme.

 

Børnagenter i aktion i Sønderborg Kommune

Det nye system trådte i kraft i praksis 1. juli, idet Min Købmand i Blans  ved Alssund blev besøgt af en ansat under Sikkerhedsstyrelsen og en ligeledes børneagent, en 16-årig ung mand.

Ekspedienten var ikke i tvivl, fordi han for hende fremstod som over 18, hvad han således ikke var. Og så er loven jo sådan set “objektivt overtrådt”

Efter lovgivningens ordlyd skal ekspedienten spørge en kunde om at legitimere sig, hvis vedkommende for ham eller hende fremstår som måske under 18 år gammel. Altså, hvis ekspedienten er i tvivl.

For mig rejser det to spørgsmål: Hvad nu, hvis ekspedienten ikke er i tvivl og samtidig tager fejl? Det bliver rent teknisk til en underlig bebrejdelse: Loven, Sikkerhedsstyrelsen osv. antager, at når nu den udvalgte børneagents alder er objektivt under 18, så burde ekspedienten have spurgt. På den anden side kan Sikkerhedsstyrelsen i sin rekruttering af agenter have udvalgt unge mænd på 16 med skæg og brede skuldre, der fremstår noget ældre, end de er, simpelthen for at få så mange forretninger i gyngen som muligt?

 

 

Indenfor den nye lovgivnings logik:

 

Juridisk set skal to betingelser være opfyldt:

1) Handlingen eller undladelsen af handlingen skal være konstateret objektivt. Det er den jo altid opfyldt, da børneagentens alder er myndigheden, men ikke ekspedienten bekendt.

2) Ekspedienten skal bevidst have undladt at spørge, fordi hun eller han burde have været i tvivl.
Men det spørgsmål handler jo, hvorvidt vedkommende subjektivt burde have været i tvivl.  Det er svært at udtrykke sig objektivt om.

 

For mig fremstår følgende konklusion: Lovteknikken er ufuldstændig og naiv.

 

 

 

Formynderstat?

 

Det handler her om proportionalitet i udvidet forstand, for det er jo ikke politimyndigheden, men en styrelse, der skal håndhæve. I Den Europæiske MenneskerettighedsKonvention (EMRK) artikel 16 er der bestemmelser om “Adgangen til fri rettergang” udvidet til også at gælde andre områder end den snævre danske strafferet, men også sanktioner i forvaltningsretten.

Advokatkritikken i citatet ovenfor handler om manglende proportionalitet. Det betyder på endnu mere jævnt dansk, at der skal være en rimelig balance. Balancehensynet gælder nok mest  afgørelsen, men også de kontrolskridt, myndigheden anvender i forbindelse med sagens oplysning. Eller her som politilignende instans.

Analogien mellem strafferetten og forvaltningsretten fremgår af den almindelige forvaltningsretlige litteratur.

Der er to grunde til, at loven aldrig burde have været vedtaget. For det første er den i praksis en teknisk umulighed på bevissiden. For det andet gør den en lille bitte forseelse til en  kæmpe forbrydelse på grund af metoden.:

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/9125

 

 

Kontrol eller tillid: Retten til at snyde?

Den, der overtræder loven bevidst, må gøre sig overvejelser om konsekvenserne. Kører man for stærkt, er der risiko for at blive taget på fersk gerning og få en bøde. Normalt gælder undskyldninge ikke. Man kan ikke sige, at man ikke havde tænkt sig at køre for stærkt, men havde glemt at se på speedometret.

Den, der handler uagtsomt, er nede i en lavere ende, allerede i straffeloven. Men ekspedienten i butikken handler ikke uagtsomt. Hun eller han ønsker nok ikke at optræde som myndighed, for det strider mod den serviceorienterede rolle at hjælpe kunder i butikken. Det er i sig selv et dilemma, men minder om andre roller – for eksempel dem, der biletterer i Tivoli.

Den, der skønner forkert. Men her er der ingen, der på forhånd antager, at ekspedienten ikke kender loven, ikke skønner, når vedkommende finder det nødvendigt.

 

 

Forfatningsstridigt?

Frengangsmåden med bærneagenter er hjemlet ved lov. Så man kan ikke kalde den ulovlig. Men spørgsmålet, som  advokatrådet rejser, har alligevel et principielt juridisk aspekt. Dels gælder der nogle garantiforskrifter, retsgarantier osv,, som loven strider imod. Når der er et sammenstød mellem forskellige lovregler, og man skal finde uf af, hvad der gælder, skal man først se på den lov, der mest præcist rammer den aktuelle situation. ( Lex Specialis)  Lex specialis er iet vejledewnde retsprincip. Men reglen gælder ikke undtagelsesfrit. Der skal henses til den retlige trinfølge, her både til legalitets- og proportionalitetsprincippet, og der skal ses på EMRKs  artikel 6. På samme måde skal der også som fortolkningsbidrag ses på Rigsadvokatens vejledning om politiagenter.

Der kan  med nogen ret rejses det principielle spørgsmål, om loven strider med forfatningen. “Forfatning” betyder både den skrevne grundlov og de uskrevne retsregler, der befinder sig på grundlovsniveau.

Der kan efter min vurdering rejses en retssag, hvor loven med forarbejder  strider mod disse regler. Udsigterne til at vinde sagen er begrænsede, for Højesteret er ret tilbageholdende med at gå  imod folketinget. Alligevel vil jeg mene, en sådan sag bør overvejes rejst. Gælder den her lov, så gælder hvad som helst,.