Resumé

 

 

Abstract

 

 

 

1.1  Indledning

Denne artikel handler om retssikkerhed ved administrativ familieadskillelse i Danmark – og også en lille bitte smule i Grønland.  Det emne er dækket i mange andre artikler.  Forskellen er enkel: Her er udgangspunktet det menneskeretlige udgangspunkt om fair rettergang.

Fokus er ikke så meget rettet mod den enkelte anbringelse som mod det danske og det grønlandske system, der på samfundets vegne søger at sikre børn en god tilværelse i efter omstændighederne så trygge omgivelser som praktisk muligt. Hvor den almindelige danske forvaltningsret tildeler den offentlige forvaltningsmyndighed retten til i henhold til gældende lov at træffe og fuldbyrde afgørelser

Hensigten er at holde det danske system til varetagelsen af familieadskillelser op imod de grundlæggende retsidealer og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention  (EMRK) og FN’s Børnekonvention sammenholdt med de universelt betonede principper, der gælder i henhold til dansk forfatnings- og forvaltningsret i almindelighed, kan man udskille en særlig slags sager – nemlig dem, der er omfattet af EMRK’s artikel 6. Det handler om det, der i fagsproget hedder “tvangsforanstaltninger udenfor strafferetsplejen“.

 

 

1.2. Metode

Da artiklens formål er at beskrive retssiikkerhed i en organisatorisk og retspolitisk sammenhæng, indgår der elementer af retssociologi og retspolitologi. Sigtet er analytisk – deskriptivt, og der indgår retskritisk og politologisk kritisk teori i  fremstillingen.

Confirmation bias? I en artikel som denne, hvor forfatterens indstilling bygger på kliniske erfaringer med det danske system, som det opleves,  er det sigtet i  at bekræfte de påstande om manglende retssikkerhed, der næsten indgår som et forlods udgangspunkt. Svagheden er således en risiko for, at elementer, der kunne forsvare det nuværende systems hensigtsmæssigheder, underbetones eller udelades.
I den danske litteratur om familieadskillelsesret og retspolitik er der en del artikler, der forsvarer det nuværende systems indretning og virkemåde.

Det bliver nok kun til en lettere gennemgang af disse artikler, hvor rationalet søges beskrevet. Læseren bedes i denne ikke-fagfællebedømte artikel til en vis grad bære over med sådanne skævheder.  Dog fremgår det, at hensigten er også her at give virkeligheden en mulighed for at spartke tilbage.

 

 

Dansk forfatningsret – grundloven og den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK)

Med vedtagelsen af junigrundloven i 1953 ratificerede Danmark den europæiske menneskerettighedskonvention. Den blev inkorporeret som dansk lov i  1984.  Justitsministeriet har udgivet en omfattende og detaljeret redegørelse for forskellen mellem en ratificeret og en inkorporeret konventions retlige gyldighed.