Henvendelse til Sophie Løhde: Stop løgnagtighed i kommunal forvaltning

 

.Om løgne i offentlig forvaltning.

 

Foto asf Sophie Løhde.Langt hår, rød trøje

Sophie Løhde (Steen Brogaard foto)

Jeg har skrever således  til Indenrigs- og Sundhedsminister Sophie Løhde.

Kære Sophie Løhde.

Tiltroen til vores offentlige forvaltning bygger på, at der altid træffes afgørelser på et sandfærdigt, relevant og sagligt grundlag. Hertil hører,
at de borgere, der udsættes for sanktioner, også føler sig hørt og forstået.Det vil jeg opfordre dig til at slå et slag for.

Vil du tilsikre, at landets kommuner overholder bestemmelserne i Databeskyttelsesforordningens artikler 16, 18 og 19?

Vil du udvirke, at vejledning om disse bestemmelser altid indgår i sager, hvor en borger står i risiko for retstab i form af sankrioner eller tvangsindgren udenfor strafferetsplejen?

Det er mit indtryk, at kommunerne i almindelighed sjældent eller aldrig overholder bestemmelserne i Databeskyttelsesforordningens artikler 16, 18 og 19 om berigtigelse, anvendelsesbegrænsning og videresindelse af berigtigede dokumenter til andre med oplysning om, at en tidligere fremsendt skrivelse er blevet
berigtiget.

Det indtryk har jeg erhvervet som partsrepræsentant i anbringelsessager (“tvangsfjernelse”) og i Jobcentersager.

 

Der er en oplagt kobling mellem officialmaksimen, principperne om legalitet1https://denstoredanske.lex.dk/legalitetsprincippet  og proportionalitet 2https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/hovedregister/forvaltningsret/1/2/3/3/#cp-title i forvaltningsretten på den ene side og borgerens adgang
til at få korrigeret, (rettet, ændret, nærmere defineret) oplysninger om sig selv i sager, hvor vedkommende udsættes for enten tvangsindgreb udenfor strafferetsplejen eller alvorlige sanktioner i sin økonomi. Borgeren har efter proportionalitetsprincippet krav på, at afgøtelser hviler på et sandfærdigt og sagligt grundlag.

Jeg har spurgt landets kommuner om, hvorvidt de efterlever GDPR på dette punkt. Ingen kommune gør det systematisk, og mange forveksler artikel 16 med partshøring.

Andre kommuner henholder sig til vendinger som “vurderinger” og “forvaltningens frie skøn”. Man kan i parentes bemærket somme tider få det indtryk,
at der med vurderinger og skøn menes, at sagsbehandleren både hvad angår den juridisk-faglige indkredsning, og hvad angår virkelighedsbeskrivelsen, så at sige kan vælge og sjusse sig igennem efter forgodtbefindende.

Man kan næppe forvente, at borgeren kender forvaltningsretten, har detailkendskab til særlovgivningen eller til GDPR.
Jeg skulle mene, at en behjertet indsats for at få kommunerne til systematisk at rette sig efter disse og vejlede de berørte borgere ville medvirke
til at sikre en bedre praksis end den nuværende.

 

Særligt om “vurderinger”. Både i Jobcentre og i Familieafdelinger ser jeg en tilbøjelighed til, at sagsbehandleren leger doktor. I familiesager handler det om, at vedkommende laver diagnoser som fx “behandlingskrævende”. I det øjeblik, borgeren opfordres til selv at søge læge med henblik på udredning eller afklaring, er det jo fint, men hvis det bruges som diagnose, er det en falsk udtalelse om borgerens medicinske tilstand, der ligger klart udenfor sagsbehandlerens faglige kompetence. Tilsvarende gælder administrative raskmeldinger i forbindelse med førtidspension osv.

Under disse vurderinger ligger der jo altid en faktisk virkelighedsbeskrivelse kendetegnet ved, at den kan være sand eller falsk, altså en påstand, der kan berigtiges.

Men kort sagt: Vil du udstede en vejledning til kommunernes forvaltninger, der med henvisning til deres Vejledningpsligt jf. forvaltningslovens § 7, stk.1 forpligter dem til at orientere borgere i familiesager og jobcentersager om deres ret til at få urigtige oplysninger om sig selv præciseret eller rettet som berigtigelser efter GDPRs artikler 16, 18 og 19. Og vil du medvirke til at sikre, at disse bestemmelser efterleves i praksis.?

 

Venlig hilsen

Mikael Hertig
Mågevænget 12 22
6400 Sønderborg

Tlf 27 24 47 00

 

 

Databeskyttelsesforordningen er dansk lov. Offentlige myndigheder er ligesom alle andre forpligtet til at efterleve dens bestemmelser.

Berigtigelse og sletning

Artikel 16

Ret til berigtigelse

Den registrerede har ret til at få urigtige personoplysninger om sig selv berigtiget af den dataansvarlige uden unødig forsinkelse. Den registrerede har under hensyntagen til formålene med behandlingen ret til få fuldstændiggjort ufuldstændige personoplysninger, bl.a. ved at fremlægge en supplerende erklæring.

Artikel 17

Ret til sletning (»retten til at blive glemt«)

1. Den registrerede har ret til at få personoplysninger om sig selv slettet af den dataansvarlige uden unødig forsinkelse, og den dataansvarlige har pligt til at slette personoplysninger uden unødig forsinkelse, hvis et af følgende forhold gør sig gældende:

a) Personoplysningerne er ikke længere nødvendige til at opfylde de formål, hvortil de blev indsamlet eller på anden vis behandlet.

b) Den registrerede trækker det samtykke, der er grundlaget for behandlingen, jf. artikel 6, stk. 1, litra a), eller artikel 9, stk. 2, litra a), tilbage, og der er ikke et andet retsgrundlag for behandlingen.

c) Den registrerede gør indsigelse mod behandlingen i henhold til artikel 21, stk. 1, grunde til behandlingen, som går forud for indsigelsen, eller den registrerede gør medfør af artikel 21, stk. 2.

d) Personoplysningerne er blevet behandlet ulovligt.
og der foreligger ikke legitime indsigelse mod behandlingen i

e) Personoplysningerne skal slettes for at overholde en retlig forpligtelse i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt.

f) Personoplysningerne er blevet indsamlet i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester som omhandlet i artikel 8, stk. 1.

2. Hvis den dataansvarlige har offentliggjort personoplysningerne og i henhold til stk. 1 er forpligtet til at slette personoplysningerne, træffer den dataansvarlige under hensyntagen til den teknologi, der er tilgængelig, og omkostningerne ved implementeringen, rimelige foranstaltninger, herunder tekniske foranstaltninger, for at underrette de dataansvarlige, som behandler personoplysningerne, om, at den registrerede har anmodet disse dataansvarlige om at slette alle link til eller kopier eller gengivelser af de pågældende personoplysninger.

3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, i det omfang denne behandling er nødvendig:

a) for at udøve retten til ytrings- og informationsfrihed

b) for at overholde en retlig forpligtelse, der kræver behandling i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, og som den dataansvarlige er underlagt, eller for at udføre en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt

c) af hensyn til samfundsinteresser på folkesundhedsområdet i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, litra h) og i), samt artikel 9, stk. 3

d) til arkivformål i samfundets interesse, til videnskabelige eller historiske forskningsformål eller til statistiske formål i overensstemmelse med artikel 89, stk. 1, i det omfang den rettighed, der er omhandlet i stk. 1, sandsynligvis vil gøre det umuligt eller i alvorlig grad hindre opfyldelse af denne behandling, eller

e) for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Artikel 18

Ret til begrænsning af behandling

1. Den registrerede har ret til fra den dataansvarlige at opnå begrænsning af behandling, hvis et af følgende forhold gør sig gældende:
a) rigtigheden af personoplysningerne bestrides af den registrerede, i perioden indtil den dataansvarlige har haft mulighed for at fastslå, om personoplysningerne er korrekte,

b) behandlingen er ulovlig, og den registrerede modsætter sig sletning af personoplysningerne og i stedet anmoder om, at anvendelse heraf begrænses

c) den dataansvarlige ikke længere har brug for personoplysningerne til behandlingen, men de er nødvendige for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares

d) den registrerede har gjort indsigelse mod behandlingen i medfør af artikel 21, stk.

1, i perioden mens det kontrolleres, om den dataansvarliges legitime interesser går forud for den registreredes legitime interesser.

2. Hvis behandling er blevet begrænset i medfør af stk. 1, må sådanne personoplysninger, bortset fra opbevaring, kun behandles med den registreredes samtykke eller med henblik på, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares eller for at beskytte en anden fysisk eller juridisk person eller af hensyn til Unionens eller en medlemsstats vigtige samfundsinteresser.

 

3. En registreret, der har opnået begrænsning af behandling i medfør af stk. 1, underrettes af den dataansvarlige, inden begrænsningen af behandlingen ophæves.

Artikel 19

Underretningspligt i forbindelse med berigtigelse eller sletning af personoplysninger eller begrænsning af behandling
Den dataansvarlige underretter hver modtager, som personoplysningerne er videregivet til, om enhver berigtigelse eller sletning af personoplysningerne eller begrænsning af behandling, der er udført i henhold til artikel 16, artikel 17, stk. 1, og artikel 18, medmindre dette viser sig umuligt eller er uforholdsmæssigt vanskeligt. Den dataansvarlige oplyser den registrerede om disse modtagere, hvis den registrerede anmoder herom.

Fodnoter

  • 1
    https://denstoredanske.lex.dk/legalitetsprincippet
  • 2
    https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/hovedregister/forvaltningsret/1/2/3/3/#cp-title
Foto af Mikael Hertig
Website | + posts

Privat seniorforsker, cand. scient. pol. Aarhus University 1982

orcid.org/0000-0002-0533-0231

Published: "Kommuner, Regressionsanslyser og Bloktilskud 1982
Fuldmægtig, Ribe Kommunes Borgmesterkontor 1982-83
Fuldmægtig, Arbejdsmiljøinstitutrewt 1983-85
Fuldmægtig, Privatbanken 1985-87
Budget- og Planlægningschef Aktivbanken i Vejle 1987-90
DSB- Økonomikonttoret 1990-92
IT-sikkerhedsmedarbejder og -leder, 1992-1999
IT-revisor ISACA 1999-2000
Stifter og medejer af Nensome Security 2000-2003
Diskettedrevslås
Opfinder af metode til sikker sletning afdata på harddiske, patent
Fuldmægtig, Grønlands Selvstyre 2013-15
Konsulent i Persondatasikkerhed 2015-17
Timelærer i forvaltningsret ved Grønlands Universitet Nuuk 2015-17
Underviser i forvaltningsret ved Ledelsesakademier Nuuk 2016
Folkepensionist

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *