Havnsøe blander trusler og forebyggelse sammen

 

 

Starten er et decideret fejlcitat. Havnsøe slutter ud af udtalelserne, at  Line Lerche Mørck skulle have sagt,  at man ingenting skal gøre ved  forholdene. Det sagde hun ikke i udsendelsen. Hun sagde – som citeret ovenfor, at det efter hendes erfaring er en dårlig idé at blande forebyggelse og trusler.

 

 

 

 

 

 

‘

Måske handler det bare om åndelig rækkevidde.?

på den anden side er han chefredaktør for et socialdemokratisk netmagasin

 

“Uvittig mand blandt andre stedt,
tryggest det er, at han tier.
Ingen det ved, han intet kan,
mæler han ej for mangt”
(Havamal, Den Højes Tale)

 

Måske burde Ny Politik ændre navn til “Forældet Politik”? Det handler denne artikel om, kort sagt, en lille disput med en journalist.

 

 

Hvad sagde Line Lerche Mørck og Eva Smith ?

 

“Derfor vil Østjyllands Politi og Aarhus Kommune nu sætte ind overfor hele familier – og hvis de ikke vil samarbejde, kan det få alvorlige konsekvenser for både børn og voksne.”  (DR-artikel)

 

“Jeg bliver rigtig bekymret, når man blander forebyggelse og sanktioner. Samtidig betegner man det ”slægtsbaseret kriminalitet”, hvilket vil sige, at man ser hele familien som kriminel. Ved at have det blik på et barn, for eksempel en 8-årig dreng, som man ser som en potentiel kriminel, vil have kontraproduktive effekter,” fastslår Line Lerche Mørck. (DR-artikel)

 

“Find dig en menighed”?

 

Socialdemokraterne har udsendt et nyt webmagasin, Ny Politik. Meningen er, at det skal bygge på “Arbejderbevægelsens værdigrundlag”. Dermed er det bekendtgjort for alverden, at samfundsmæssig viden bygger på et værdigrundlag. Objektivitet for sig findes ikke. Der er altid et værdigrundlag med som mere eller mindre blind passager. Journalisters evige tendens til objektivisering er en pestilens. Det samme gælder  samfundsvidenskabelig forskning. De underliggende spørgsmål, den  undren, der sætter skribenter og forskere i gang, er en forudsætning for den efterfølgende fremstilling. Interessen lyver aldrig, men man kan snyde sig selv ved hjælp af fordomsfri metodeanvendelse. Da værdigrundlag og verdensbillede står i et dialektisk forhold til hinanden, kan der af og til i samspillet blive brug for at revidere værdigrundlaget.

At Ny Politiks chefredaktør Mogens Havnsøe i det hele taget tager afsæt i et erklæret værdigrundlag, er meget respektabelt.

Debatten her handler om et sammenstød mellem situation og viden, og samme chefredaktør laver en verbal nedgøring, der virkelig vil noget. “Find dig en menighed”, skriver han til mig, som forgæves prøvede at få ham til at se fornuften i to professorers indvendinger imod Aarhus Kommunes planer om at koble den kommunale tvangsfjernelsesindustri sammen med politiets overvågning af borgere med lejligheder byggerier, der drives af Brabrand Boligforening (Gellerup-parken).

Jeg skal ikke konkurrere med Havnsøe om hurtigst muligt at nå hans absolutte bundniveau. Men når han netop erklærer, at han bygger sit magasin på en bekendelse til “Arbejderbevægelsens værdigrundlag”, så stimulerer det min lyst til at spørge: Er der i dag nogen “Arbejderbevægelse”, og hvis man skal lede efter dens værdigrundlag, er det så en form for arkæologi, der skal finde vejen?

Et hurtigt opslag i på internettet tyder på, at der sidst blev gjort  en slags forsøg på at skrive om emnet i 2004. Her sættes “Arbejderbevægelsen”s værdigrundlag lig med et “opgør med egoismen”. Jeg har ikke læst værket. Det er ikke desto mindre oplagt, at den arbejderbevægelse, jeg i sin tid følte mig knyttet til, stod for en fællesskabskultur, der også indregnede de skæve, de fattige og de arbejdsløse.  Den fællesskabskultur findes ikke længere, skulle jeg mene.

Min egen oplevelse af den er, at socialdemokratiets nedtur skyldes, at rygraden i det fællesskab kom fra industriens arbejdspladser.  Enheden mellem bevægelsens kropsdele egne fabrikker (kooperationen), fagforeninger, a-kasser,  højskoler, partiet hører så decideret fortiden til. Den amputerede arbejderbevægelse  eksisterer ikke længere.

Da man lod det resterende fællesskabs fattigste, kontanthjælpsmodtagerne fuldstændig i stikken, slap troen på genoplivning for mit vedkommende.

Havnsøe afviser Eva Smiths og Line Lerche Mørcks kritik.

Her ses en DR-artikel om anledningen til ønsket om samarbejde

Her ses en gengivelse af de to professorers kritik .

Eva Smith      Line Lerche Mørck

 

 

 

Det spørgsmål, Havnsøe havner i og beskæftiger sig med, bygger på en dom, hvor emnet var opsigelse af et lejemål, hvor et medlem af familien blev dømt for overtrædelser af straffeloven.

En sådan dom vil altid tage stilling til den konkrete kriminalitets karakter. Se omtalen i JP fra 2020.
Det er i sådan en sammenhæng ikke ligegyldigt, om straffelovsovertrædelserne er til gene for de øvrige beboere i bebyggelsen eller ej. Havde der været tale om mandatsvig, ville det næppe kunne bruges som begrundelse for opsigelse af et lejemål.

Som jeg forstår Havsøe bemærkninger, kredser han fortsat om opsigelse af lejemål. Hvis der nu bor flere familier, hvoraf nogle personer er under mistanke (måske uden at have gjort noget?), så handler en mulig udsmidning ikke om kriminalitet, men om almenlejelovens §§ 81-83. Læs eventuelt denne afhandling Begivenhedssammenfaldet kan ses som tilfældigt. Spørgsmålet om, hvorvidt udsmidningen er lovlig eller ej, kan indbringes for boligretten med opsættende virkning.

Det har bare ikke rigtig. noget at gøre med det initiativ, Kommune og Politi nu er ved at tage, tilsyneladende  med velsignelse af en SFer, Thomas Medom.

 

JP 2020

https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/ECE12199818/boligforening-i-gellerup-truer-med-at-smide-urostiftere-paa-gaden/

Det blander han glad og gerne sammen med de vurderinger, der skal til, for at man kan enten true med at tvangsanbringe eller tvangsanbringe børn – altså adskille dem fra deres

 

 

 

 

 

Initiativet  har  Hummelgaards interesse

 

 

Det kommende lovinitiativ, som er til debat, samkører politiets og kommunernes registre for at undersøge, om man ud fra politiets observationer kan tvangsanbringe flere børn fra deres forældre ved at øge mængden af underretninger. Vil forældrene ikke samarbejde, truer man med tvangsfjernelse. Det minder om en tysk rigskansler, der sagde: ¹“Hvis du ikke vil være min broder, så flækker jeg skallen på dig”Bernhard von Bülow 1908.

Læs nærmere her: https://universal_lexikon.de-academic.com/313138/Und_willst_du_nicht_mein_Bruder_sein%2C_so_schlag_ich_dir_den_Sch%C3%A4del_ein

Der er i hvert fald tale om en form for politisk initiativ, der er præget af en utrolig egenrådighed, parret med stærkt begrænset indsigt i magtafskillelseslærens logik og forvaltningsretlige garantiforskrifter.

Når politi og kommune vil “forebygge”, vil de true med sanktioner i den illusion, at hårdt pres på udsatte personer skulle udgøre en slags støtte. Den slags newspeak er måske en del af socialdemokraters overlevelsesstrategi, mens de leder efter et eller andet værdigrundlag.

Når barnets lov træder i kraft, og kommunernes skal sættes i gang med flere underretninger, så skal politiet måske til at sende underretninger ind per automatik gennem registersamkøring.  Med andre ord er underretningen ikke længere som forudsat i lovgivningen et levende menneskes udtryk for bekymring for noget, men bare en automatisk samkøring af nogle oplysninger fra politiets registre.

For mig at se er der ikke tale som underretninger i Servicelovens forstand, og derfor må det kunne diskuteres indgående og seriøst, om fremgangsmåden er lovlig.  Læs her  
og bemærk, at politiets SSP-.medarbejdere i forvejen er omfattet af bestemmelserne om særlig underretningspligt. Men for at en underretning i servicelovens forstand skal være lovlig, forudsættes det, at der altid er tale om et menneske, der henvender sig til de sociale myndigheder, ikke en robot.

Både Smith og Lerche Mørck argumenterer med, at fremgangsmåden efter deres mening risikerer at skabe mere kriminalitet

Ikke desto mindre er det lige præcis dette, begge beskæftiger sig med i deres radioindslag.

 

 

 

 

JP 2020

https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/ECE12199818/boligforening-i-gellerup-truer-med-at-smide-urostiftere-paa-gaden/

Det blander han glad og gerne sammen med de vurderinger, der skal til, for at man kan enten true med at tvangsanbringe eller tvangsanbringe børn – altså adskille dem fra deres

 

Fodnoter

• 1
  “Hvis du ikke vil være min broder, så flækker jeg skallen på dig”