Det konservative Menneskesyn

Er tiggere ordentlige? Pape og den gode samaritaner

 

 

Vi kender det vist allesammen. Den grænseoverskridende provokation ved Nørreport, udenfor supermarkedet eller på torvet i byen, hvor du bor. Du bliver sat i tiggerens dilemma. Utilpasheden ved fattigdommens usselhed og den utænkelige tanke om, at det en dag kunne være dig selv, der kunne blive udsat, udsat for næstens nåde og barmhjertighed. Skal jeg give en skærv, eller skal jeg gå udenom. Denne uønskede og påtrængende opmærksomhed, det lille stik i hjertet, før man går videre og ind  i indkøbscentrets herlige præsentation af varer: Hvad skal vi spise i aften?

 

“Loven skærper nemlig straffen for at tigge i en gågade, ved et supermarked, på en station eller i offentlige transportmidler. uanset om det i en konkrete situation har skabt utryghed..”
Det fastslår justitsminister Søren Pape Poulsen (K)  i et samråd om loven torsdag

“Det at tigge de steder er pr. definition utryghedsskabende”, siger justitsministeren.

(Fra tweet af Allan Lindemark, 2023, men citatet stammer naturligvis fra Søren Pape Poulsens ministertid 2016-19.)

Papes “ordentlighed” bygger på en idé om, at fattigdom er noget, de fattige har, og dem beskæftiger vi os ikke med. Vi ser dem næsten ikke. Vi bor i villaer, vi handler ind udenfor bykernen. Alligevel risikerer vi udenfor Bilka at støde på en tigger.  Det er utryghedsskabende, for det ryster os ud af illusionen om, at alle har det dejligt hele tiden.

Rotary har over hele verden et slogan: “Service about yourself”. Næstekærlighedens forvandling indskrænkes til de nærmeste eller i det mindste dem, der lever i den velbjergedes egen tryghedsfære. Tiggeren er den konkrete trussel mod tryghedsillusionen. En provokation.

Men i lignelsen om den Barmhjertige Samaritan har et helt andet indhold end den navlepillende indre tryghed.:

Lukas 10 kap 23-37

Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: »Hvem er så min næste?« Jesus svarede og sagde: »En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?« Den lovkyndige svarede: »Han, som viste ham barmhjertighed.« Og Jesus sagde: »Gå du hen og gør ligeså!«

 

Lignelsen er relevant, fordi Søren Papes udgave af “Gud,. Konge og Fædreland” mange steder henviser til en slags kristendom som konservativ grundværdi. Pointen, som jeg ser det i lignelsen om den barmhjertige samaritaner er, at han i modsætning til de andre bryder tryghedssfære. Han stiller ikke nogen spørgsmål, men gør det overfor den vildtfremmede og nødlidende, der skal til. Her er der ikke nogen, der spørger om, hvorvidt den fremmede mand på vej fra Jerusalem til Jeriko selv var ude om det eller ej. Der blev heller ikke spurgt til, om han var jøde, levit eller græker. Samaritaneren forlod den trygge komfortzone.
Den trygge komfortzone, Pape står for,  og som han ikke vil forlade. Den, der også vil flygtninge og indvandrere.

I kristen forstand er samaritaneren den idealtype, der altid og hvergang bryder ud af komfortzonen og tager sig af næsten. Eller som det står hos Lukas, samaritaneren er næste for den fremmede.
Jeg er en arme synder, der ofte også har det med at blive i komfortzonen, ryster utrygheden af mig og går videre, hvis ikke jeg undtagelsesvis giver en seddel eller en mønt.

Men jeg har billedet i min erindring og har svært. ved det. De fleste går forbi, ligesom jeg. Men giv nu en skærv en gang imellem. Idag så er det mig, skriger han. Imorgen måske dig.