ARTIKLEN ER OPDATERET:
Datatilsynet har med denne besvarelse præciseret, hvad de fleste vidste i forvejen . Næste gang, du skal berigtige væsentlige påstande om dig selv i en sag, kan du henvise til udtalelsen fra Datatilsynet, som – på linje. med udtalelser fra Ankestyrelsen – er gældende ret.
Datatilsynet skriver 20. januar 2023
Datatilsynet j.nr. 2023‐219‐0676
Datatilsynet har besvaret min henvendelse
:
“Vedr. din henvendelse til Datatilsynet j.nr. 2023‐219‐0676
Til Mikael Hertig
Du har ved e‐mail af 11. januar 2023 rettet henvendelse til Datatilsynet med spørgsmål vedr. forvaltningsmyndigheder og berigtigelse af oplysninger.
Datatilsynet kan oplyse, at offentlige myndigheder er underlagt offentlighedslovens regler om notat‐ og journaliseringspligt og er derved forpligtet til at opbevare sagsoplysninger, således at en sags forløb kan dokumenteres. Det betyder, at offentlige myndigheder som udgangspunkt ikke må ændre de oplysninger, der er indgået i sagsbehandlingen.
Hos offentlige myndigheder består berigtigelse eller sletning efter databeskyttelsesforordningens artikel 16 og 17 derfor typisk i at tilføje korrigerende oplysninger på sagen uden samtidig at fjerne urigtige oplysninger.
Datatilsynet anser hermed din henvendelse for besvaret.
Her starter den gamle artikel
Sådan berigtiger du:
Du skal have din sag fremme.
1. Sorter sagens dokumenter efter en Tidslinje i datoorden. Ældst først, nyest side.(Kun på den måde kan du føje nye til, efterhånden som der kommer nye til. Sæt dine egne sidetal på, hvis dokumenterne er bunket sammen hulter til bulter. Sørg for gennem software eller på papir, at det kan lade sig gøre
2 . Lav i regneark eller mere avanceret software et oversigtsdokument
Du skal have et overblik over hele sagen
3. Gå hele molevitten igennem,
Lav et regneark, hvor du laver dit eget overblik over sagen Sørg for, at du kan se, hvorfra dokumentet stammer, hvornår du har modtaget eller afsendt det, en titel du selv formulerer Stikord kan også være en god idé.
4. Marker alt tyndt med een farve, hvad du er uenig med forvaltningen i.
Du kan kalde det nedslags- eller diskussionspunkter
5. Læs igennem igen – nu skal du udvælge særlige markerede tekster
Du skal nu dele dem op i “løgne” og “vurderinger”.
5 a. Løgne
For at noget skal være en direkte løgn, skal du sidde med beviser på, at der er tale om noget, der kan benægtes. Du skal kunne modbevise det direkte. Hvis der står, at din mor begik selvmord i 2004, mens hun går lyslevende rundt i Jylland, så er det en direkte løgn. Andre påstande kan være: Marker teksten, anfør sidetal, citér. Find det dokument, der modbeviser eller dementerer påstanden.
Gentag processen. Hvis den samme løgn fremgår mange steder, så henvis til det første sted, hvor den forekommer.
Nu er du klar til at lave dit første berigtigelsesdokument, se nedenfor.
5 b Vurderinger: Kan de berigtiges indirekte?
Normalt vil både Ankestyrelsen og forvaltningen antage, at vurderinger ikke kan berigtiges. Derfor vil det være forbundet med vanskeligheder at angribe vurderinger med berigtigelse. Det kan være forbundet med vanskeligheder at få berigtiget noget som helst, der har med “vurderinger” og “skøn” at gøre.
Men sagsbehandlere og ledere i offentlig forvaltning må ikke bare lave en masse “vurderinger”. De skal være underbygget af observationer og iagttagelser, der alle sammen er påstande. (Hvor har hun det fra?) Og påstande kan dementeres. Det er så måden, sagen måske alligevel kan gribes an.
Eksempel: “Vi vurderer,. at moderen er behandlingskrævende” (citat fra materialet).
At være behandlingskrævende udtrykker den vurdering, at der nok mangler en udredning. Hvis udsagnet kommer fra en socialrådgiver eller en anden kommunal sagsbehandler, så kan det slet ikke bruges som argument i sagen, men på den anden side kan det ikke berigtiges.
Imidlertid må det bygge på nogle observationer, underretninger eller andre udsagn. Spørgsmålet er derfor: Hvor kom den lige fra? Har en pædagog, en lærer eller lignende fremsendt en påstand. som kan berigtiges. ? FISK efter dokumentation. Hvis det er sagsbehandlerens frihåndstegning, er det usagligt og kan på anden måde indgå i den fortsatte sagsbehandling. Arbejdet har ikke været forgæves.
5 c. Frasortér løgne, der ingen betydning har for tidligere eller fremtidige afgørelser.
Når der i stedet for løgn og sandhed skrives om rigtig og forkert, har det en speciel betydning. I forhold til de kriterier, loven fastsætter som hjemler til en afgørelse, skal det være af betydning, om påstanden er sand eller falsk.
Eksempel: Hvis det fremgår, at bprgeren har pillet næse i det offentlige rum, kan det muligvis være sandt, men kan ikke angribes via berigtigelse.
6. Lav berigtigelsesdokumentets indledningsdel
Du skriver nu en tekst med sådan omtrent følgende indhold
Til Familieafdelingen (eller anden afdeling)
Den Dataansvarlige, DPO
Datatilsynet til Orientering
Hermed begærer jeg nedenstående påstande berigtiget i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningens artikel 16 berigtiget, idet jeg vedlægger modbeviser for disse påstandes sandhedsværdi. Jeg vurderer for alle påstandenes vedkommende, at de udtrykker dele af begrundelsen for fremtidige eller trufne afgørelser. Mine modsatte dementerende påstande er vedlagt.
Samtlige påstande bedes berigtiget inden xx.xx.xxxx straks, men hvis der ingen møder umiddelbart forestår, så inden 21 dage.
De falske påstande skal ændres til sande, alle steder hvor de forekommer, (vedlæg sidehenvisninger)., så snart berigtigelsen har fundet sted.
Berigtigelsen bør gennemføres, uden at transaktionssporet slettes, men sådan at det tydeligt fremgår, at de tidligere falske påstande nu er berigtiget, hvert sted med henvisning til den rettede tekst.
For god ordens skyld henviser jeg til Databeskyttelsesfororsningens artikel 18 om anvendelsesbegrænsning. Mens den grundige undersøgelse her, mens påstand står mod påstand foregår, må de pågældende påstande under ingen omstændigheder foregår, ikke på nogen måde anvendes som begrundelse for nogen afgørelse.
Fastholder forvaltningen mod forventning de på listen berigtigelsesbegærede påstande, bedes de nu fremskaffede beviser for den oprindelige påstand straks fremsendt. til undertegnede. En gentagelse uden dokumentation vil straks blive videresendt til Ankestyrelsen og Datatilsynet med påstand om, at berigtigelsesprocessen ikke er færdig, hvorfor artikel 18 fortsat vil medføre opsættende virkning.
For så vidt kommunen har videresendt en berigtiget afgørelse til andre, fx Ankeinstanser eller ligniende, henledes opmærksomheden på pligten i Databeskyttelksesforordningens artikel 19. Efter den skal de myndigheder, der har modtaget den siden berigtige information til deres sagsbehandling orienteres herom
Men venlig hilsen
Navn
Adresse
etc.
7 .Lav nu en liste på en til mange berigtigelsespåstande, inklusive dem, der er udledt af vurderingsarbejdet under 5b .
For hver påstand citerer du påstanden med henvisning til sidetal i det materiale, du fremsender. Påstanden skal gerne være markeret Du skriver ved påstanden umiddelbart påstanden, hvad der er sandt og henviser til et skriftligt bevisdokument. Det kan være din modpåstand, et andet dokument, eller et vidneudsagn.
Vedlæg så listen som bilag . Send frem til alle modtagere. Har du en advokat på, så også vedkommende.
_____________________
Forklaring:
Derfor skal du overveje at berigtige falske påstande.
Berigtigelse i juridisk forstand (offentlig forvaltning)
Berigtigelse handler om at rette usandt til sandt. Betegnelsen bruges i boligsager, om handler, i presseetiske regler, og i juraen. Denne artikel handler om den juridiske del (forevaltningsret). . Både private og offentlige har pligt til at skrive og tale sandt om andre individer, både i det hele taget og som her i offentlige myndigheders sagsbehandling.
I den almindelige forvaltningsret gælder der et fuldstændig fundamentalt princip om, at afgørelser skal bygge på faktuelt sande påstande. Opdigtede løgne og antagelser duer ikke. I almindelighed vil afgørelser, der hviler på usandheder og udokumenterede antagelser duer ikke. Skader kan somme tider gøres gode igen via omgørelse / ugyldighed. Derfor kan man selvfølgelig spørge, hvilken praktisk betydning berigtigelse har i spillet mellem individet og den offentlige myndigheds magtudøvelse, når individet kommer i klemme.
I den bedste af alle verdener træffer myndighederne kun rigtige afgørelser, hvor retsgrundlaget er i orden og afgørelsen udelukkende hviler på sandfærdige og relevante udsagn. Men vi er i Danmark og den virkelige verden. Efter et fint princip må offentlige myndigheder aldrig træffe nogen som helst afgørelse, uden at der foreligger en lovbestemmelse, der tillader det. ( Hjemmel) . Så kommer der et par retsregler til. Det første handler om, at jo dybere et indgreb et menneske udsættes for af en offentlig myndighed, des mere direkte og klar skal lovbestemmelsen være. Der er ikke plads til vævende henvisninger og sammenligninger med andre bestemmelser. Denne udbygning af princippet kaldes proportionalitet1Gammeltoft 2002 s 372 ff.
Som om det ikke skulle være nok, er der yderligere regler, der angiveligt skulle have beskyttet borgeren mod overgreb for myndighedernes vilkårlige skalten med levende mennesker skæbner. Navnlig gælder, at i visse sager taler man om “tvangsindgreb udenfor strafferetsplejen“.
Yderligere er det nødvendigt at tage fat i flere regler. Det burde det ikke være, men den danske retssikkerhedslov og den organisatoriske indretning af muligheden for anke virker utilstrækkeligt.
Derfor er det også nødvendigt at henlede opmærksomheden på Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5, og 6. I nogle ger, der må anses for allermest indgribende overfor børn og voksne, nemlig anbringelsessager, men også i visse sanktionssager i Jobcentrene gælder, at frihedsindskrænkningerne har så betydeligt et omfang, at individets ret til en fair rettergang skal sidestilles med den retsbeskyttelse, en sigtet eller tiltalt har i en straffesag, indtil vedkommende er dømt.
Det burde sådan set have været nok. Men praksis viser en betydelig afstand mellem de finere juridiske principper og den hverdag, mange mennesker udsættes for af den offentlige forvaltning.
DPO Data Processing Officer
Efter Databeslyttelsesloven skal offentlige myndogheder, fx. kommuner ansætte en Data Processing Officer, DPO. Hans/henbdes opgave er ikke bare at påse, at reglerne i Databeskyttelsesforordningen overholdes.
Der stilles ingen specifikke krav, men skal man være dygtig som DPO er linjen til den almindelige forvaltningsret af meget stor betydning.
Det er desværre mit indtryk, at mange DPO’er, navnlig i de store advokatkoncerner, ser hvervet som ekstern DPO som en sideforretning, det gælder om at komme lettest om ved.
Politisk bør kravene til saglighed og sandfærdighed i offentligretlige afgørelser spille en meget mere væsentlig rolle i vurderingerne, så forvaltningerne især med hensyn til berigtigelse spiller en langt mere væsentlig rolle. Det er jo ikke gjort ved at vedlægge et notat i bunden af stakken, når den øvrige forvaltningsret forbyder afgørelser, grundet på falske påstande.
Litteratur:
Gammeltoft-Hansen 2002: Gammeltoft-Hansen H mfl. “Forvaltningsret” Jurist- og Økonomforbundet 2002.
Vejledning om de registreredes rettigheder, Datatilsynet 2020 Læs især kapitel 5
Databeskyttelsesforordningen
Læs den her: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/
Fodnoter
- 1Gammeltoft 2002 s 372 ff
Privat seniorforsker, cand. scient. pol. Aarhus University 1982
orcid.org/0000-0002-0533-0231
Published: "Kommuner, Regressionsanslyser og Bloktilskud 1982
Fuldmægtig, Ribe Kommunes Borgmesterkontor 1982-83
Fuldmægtig, Arbejdsmiljøinstitutrewt 1983-85
Fuldmægtig, Privatbanken 1985-87
Budget- og Planlægningschef Aktivbanken i Vejle 1987-90
DSB- Økonomikonttoret 1990-92
IT-sikkerhedsmedarbejder og -leder, 1992-1999
IT-revisor ISACA 1999-2000
Stifter og medejer af Nensome Security 2000-2003
Diskettedrevslås
Opfinder af metode til sikker sletning afdata på harddiske, patent
Fuldmægtig, Grønlands Selvstyre 2013-15
Konsulent i Persondatasikkerhed 2015-17
Timelærer i forvaltningsret ved Grønlands Universitet Nuuk 2015-17
Underviser i forvaltningsret ved Ledelsesakademier Nuuk 2016
Folkepensionist