Harmløse Tidende udsender forfatterens personlige mening, og som regel handler det om tilsyneladende oversete og ligegyldige ting. Lad være med at læse disse artikler, for de er sikkert fuldstændig ligegyldige, og de er oversete i forvejen.

 

FORMYNDERSTATEN OG LÆGEVÆSENET: FRI VEJRTRÆKNING OG NÆSESPRAY

af Mikael Hertig 19. april 2025

https://www.dr.dk/nyheder/indland/laeger-slaar-alarm-naesespray-skal-vaek-fra-butikshylderne

 

DRs hovedhistorie hver dag handler om sundhed.  Ikke palæstinensernes sundhed, nej næselægeforeningens bekymring for den danske befolknings brug af næsespray er hoivedsagen.

Lægligt formynderi

På ægte formynderisk vis er lægerne så forfærdelig bange for befolkninens forbrug af næsespray, som giver disse rhinosaurusser anledning til bekymring. Næsespray ska efter næselægerne l fremover kun kunne sælges på recept, hvis denne sagkyndige forening får sin vilje inde i den lægestyrede lægemiddelstyrelse.

Hvis de får deres vilje, skal landets praktiserende læger spilde deres tid på at udstede recepter på næsespray. Men det gør også lægerne rigere. En recept koster et lægebesøg, så den praktiserende læge kan se næsen.

 

Ingen videnskabelig dokumentation
De bekymrede læger har ingen videnskabelig dokumentation for deres bekymring. De mener, at misbrug af næsespray risikerer at medføre et øget behov for næseoperationer.

Mit personlige forbrug
Omkring 2000 brugte jeg ingen næsespray, men blev opereret som middel mod snorken og tilstoppet næse. I 2025 bruger jeg lejlighedsvis næsespray, når mit højre næsebor er stoppet til. Jeg har  ligesom alle andre smidt indlægssedlen væk, blandt andet fordi bogstaverne er så små, at det ikke kan være meningen, man skal kunne læse dem. I dagens anledning har jeg læst anbefalingerne. Jeg bruger mindre og sjældnere og bruger derfor næsespray på en hensigtsmæssig måde, ligesom de fleste andre sikkeet også gør det. Det ved lægerne intet om.

Der er næppe noget problem.
Vi ved ikke, om der er noget problem, medmindre det handler om, at de praktiserende læger har for lave indtægter og for lidt at lave. At en receptordning vil øge indtjeningen. Heldigvis bor jeg i Sønderborg og kan derfor købe næsespray alt det, jeg vil, i Tyskland.

Gør anbefalingerne kendte, og advar imod overforbrug

 

 

 

 

 

Grundloven og de nordatlantiske mandater

af Ærbødigst af Mikael Hertig, politisk kommentator 11. april 2025

Der er faldet drøje hug mod de nordatlantiske mandaters rolle i det politiske spil for at få væltet Lars Aagaard. Oppositionen og et kor af såkaldte analytikere, der aldrig havde oplevet noget lignende: De nordatlantiske politikere steg op af havet og blandede sig i dansk politik.

Kritikken har blandt andet rettet sig mod Aaja Chemnitz, der ofte opfattes som SF’er, men reelt uden at være det.

 

Den moralske forargelse over den nordatlantiske stillingtagen vat massiv. Holdningen synes at være, at hvis man er valgt på Færøerne eller i Grønland, så må man overhovedet ikke blande sig i “rent danske forhold”.

Et tilsvarende synspunkt indtog salig professor i forvaltningslære på Statskundskab i 1970’erne,  den ultrakonservative Poul Meyer. (her i Grønnegaards venlige nekrolog).

Meyer mente, at det skulle være en beklagelig undtagelse, at vi i 1953 fik indføjet, at kolonierne skulle repræsenteres i folketinget, og det burde ske på betingelse af, at de pågældende skulle være omfattet af regler for, hvad de  måtte blande sig  i.

Heroverfor står naturligvis grundlovens bestemmelser:

 

“§ 28. Folketinget udgør een forsamling bestående af højst 179 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer vælges på Færøerne og 2 i Grønland. ”

“§ 56. Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere. ”

Grundlovsbestemmelsen i § 56 stiller de nordatlantiske folketingsmedlemmer fuldstændig lige med de øvrige 175. Der findes ingen juridiske regler, der forhindrer dem i at beskæftige sig med mosegrise, motorvejsanlæg, moms på bestemte varer i Danmark, selv om der ingen moms er i Grønland.

Det typiske er, at MF’erne fra Færøerne og Grønland har et kæmpe kontrolfelt. Med andre ord helliger de sig navnlig de dele, der navnlig drejer sig om  færøske eller grønlandske anliggender.

På den måde antager jeg, at der har udviklet sig en specialiseret opfattelse af, at hvad folketingsmedlemmer ikke bare i virkeligheden beskæftiger sig med, men også af, hvad de bør kunne beskæftige sig med.. Skikken bliver til en kotume, og kotumen bliver til et hævdvundet princip.

Traditionen indsnævres til en misforstået norm, en slags fritsvævende grundlovsfortolkning.

Det kan naturligvis i valget mellem de ædlere principper og de taktiske spil om støttemandaters indflydelse se mere eller mindre kritisabelt ud, hvis man som mange synes, at Aagaard burde have været væltet.

På den anden side: Hvis der nu med forældrekompetenceundersøgelserne af grønlændere i Danmark, som de fnysende partier ikke kerer sig om, kan komme noget fremdrift på det punkt, så er det vel i overensstemmelse med grundloven? Har Aaja Chemnitz så ikke gjort det meget godt?

_________________________________________________________________

 

Mette Frederiksen og åndelig oprustning

 

Mette Frederiksen opfordrer nu til “åndelig oprustning”. Nogle af os ville straks tro, at nu skulle den klassiske åndshistoriske viden, latinske sprog, filosofi, idehistorie og deslige tilbage på den rette plads.
Hendes regering har barberet alle de tilsyneladende unyttige fag som fremmedsprog, teologi og lignende ned til sokkeholderne eller der i nærheden.

Nej, mere end noget andet tyder det på, hun vil gøre folkekirken til et socaildemokratisk projekt, idet det er hendes forståelse af “socialdemokrati”, det handler om. Under devisen “samling om de demokratiske værdier”, hvor hun og Tesfaye definerer, hvad demokrati er, så skal vi samles.

Mere end nogen har hun og andre socialdemokratiske værdier svigtet de svagestes beskyttelse mod vilkårlig forvaltning i samfundet, og nu skal de, der kritiserrer det, smides under bussen.

Demokrati er ikke konformitet. I konformitetens Nazityskland var demokrati en position på fløjen.
Ved slaget på Fælleden var arbejderklassens værdighed et oprørsk udgangspunkt.

Men på midten af vejen er der kun hvide striber og døde fluer –  sagde Svend Auken, der levede dengang, hvor der var insekter.