Disse ord lyder ved enhver dåb og enhver begravelse eller bisættelse i den danske folkekirke.
“Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.”
Man kan selvfølgelig mene, at det er noget underligt noget. Sætningen består af to dele. Et budskab om håbet, der aldrig dør, og dels om genopstandelsens mystik, det ufattelige, ingen kan gribe med fornuftens fulde eller ædruelige brug.
Alligevel ser vi det hver eneste dag. I Gaza, på Vesbredden, i Syrien. Håbet, der aldrig vil dø, fordi det er et levende aspekt af overlevelsens væsen. Håbet. Håbet.
Hvorfor tro på håbet, når alt objektivt set er håbløst? Der er jo ikke noget objektivt, rationelt svar, vel?
Der er to salmer, der aldrig bliver optaget i den dansle salmebog, som for mig handler oim forholdet mellem Gud og mennesker.
Håbet holder folk i live. Håbet på trods af alt,
De kommer her:
Ole Wivel var i en overgang af sit lkv nazist. Og hvad gør det, når han i fortrydelsens store kunst
skriver denne salme til indivelse af en Højskole længe efter. Stor kunst!
1 Der truer os i tiden en ond,
usynlig magt:
vor egen sikre viden,
som sprængte med foragt
den skænkede natur
og nedskrev Adams billed
til skyggen på en mur.
2 Før sang man roligt salmer
i fattet tro på Gud.
Men gammel enfold falmer
som løv og slettes ud
i denne jævndøgnstid,
hvor hjerterne er delte
og med sig selv i strid.
3 En frygt på vore øjne
er lagt som ild og is.
Afmægtige og nøgne
vi ser vort livs forlis:
vor jord forladt af sol,
de stærke bjerge smuldret
fra nedbrudt pol til pol.
4 Og dog er vi i live,
Forpint samvittighed
vil troligt hos os blive
og nægte os vor fred.
Vort hjerte banker tungt
og søger i sin feber
mod håbets vendepunkt.
5 I ordet overvintrer
den sandhed, vi forlod,
og ingen magt kan hindre
den i at fæste rod
selv i en fattig jord,
hvor frøet som et under
og skjult for alle gror.
6 I ordet skabtes verden
som kloderne i lys.
I ordet skal vor færden
fra dag til dag fornys,
så vi alligevel
får ærligt mod til sammen
at vedgå arv og gæld.
7 En Adam i os alle
hver stormfuld jævndøgnstid
kan høre nogen kalde
langmodig, trofast, blid:
Mit barn, mit barn, giv agt
alt er igen uprøvet
i dine hænder lagt.
Ole Wivel
Den anden er skrevet af en panteist, hvis store tro har besjælet så mange iudenfor og indenfor folkekirken.
Halfdan Rasmussen skrev denne under besættelsen: Jeg tillader mig at fremhæve, hvad der er det allermest centrale.
1 Men det bli’r atter stille efter stormen.
Og det bli’r godt at leve her på ny,
For her er lys og sol og glade stemmer,
og mørket kommer til en fredfyldt by.
2 Og det bli’r godt at sidde ganske stille
og være ene med en stues ro.
Og høre regnen banke mod den rude,
som angsten før har mærket med sin kno.
3 Og biler standser med en sagte snurren.
Og det er mennesker som du og jeg.
Og aldrig mænd med had og karabiner
og aldrig døden bag en mund, der skreg.
4 Og du skal ikke lukke dine øjne
og stå afmægtig, når det onde sker.
Men trofast mod hver kalden i dit hjerte
skal du forkynde, hvad du gemmer der.
5 Du hører fugle flyve gennem natten.
Du hører regnen falde, og du ved,
at rundt omkring i verden spirer blomster
af våde graves mørke ensomhed.
Privat seniorforsker, cand. scient. pol. Aarhus University 1982
orcid.org/0000-0002-0533-0231
Published: "Kommuner, Regressionsanslyser og Bloktilskud 1982
Fuldmægtig, Ribe Kommunes Borgmesterkontor 1982-83
Fuldmægtig, Arbejdsmiljøinstitutrewt 1983-85
Fuldmægtig, Privatbanken 1985-87
Budget- og Planlægningschef Aktivbanken i Vejle 1987-90
DSB- Økonomikonttoret 1990-92
IT-sikkerhedsmedarbejder og -leder, 1992-1999
IT-revisor ISACA 1999-2000
Stifter og medejer af Nensome Security 2000-2003
Diskettedrevslås
Opfinder af metode til sikker sletning afdata på harddiske, patent
Fuldmægtig, Grønlands Selvstyre 2013-15
Konsulent i Persondatasikkerhed 2015-17
Timelærer i forvaltningsret ved Grønlands Universitet Nuuk 2015-17
Underviser i forvaltningsret ved Ledelsesakademier Nuuk 2016
Folkepensionist