Naturvidenskaben og ledende redaktører bilder sig ind, viden er objekttiv, mens politik er subjektic
Om de er fuldstændig blinde for de politiske situationer og konsekvenser, de fremkalder

“Grønlands Hvide Guld”  handler ikke om kolonialisme?

Draadoikumentaren “Grønlands hvide guld” har sat alle sind i kog. Bagved ses en kæmpe konflikt mellem et lidt fladt naturvidenskabeligt verdensbillede og et samfundsvidenskabeligt. Økonomiprofessorerne og deres klakører er helt totalt blinde for de politiske konsekvenser af deres rasende kritik De opfatter sig som objektive og er derfor hævet over konsekvenserne. Modsat står den samfundsvidenskabelige opfattelse, hvor det er vigtigt at deklarere sine værdipræmisser, herunder sit politiske ærinde. Dernæst at vvære saglig i sin dokumentation.

Hvis økonomerne havde kunnet tænke sig om, ville det næppe være gået så galt. Men følgeskabet af lemminger i dansk presse, rasende politikere, der forlanger hoveder riulle, imponerer.

Anderledes ser det ud i Grønland, der forstår dokumentaren på en helt anden måde., I åprevis er de blevet tudet ørerne fulde af gavebodsnarrativet: De tror, de ikke kan overleve uden det monstrøse danske bloktilskud på 4 milliarder kroner.  De oplever sig selv som en omkostning, og det berøver dem den selvrespekt, der følger af at have sin egen balancerede økonomi.

Personer bag filmen,
Den ene Naja Dyrendom Graugaard (antager jeg)

Denne artikel er tiegnet l Naja Dyrendom Graugaard.  

Den flipflppede metodediskussion. er pudsig, Udi egen indbildning opever de rasende økonomer, der overser fænomenet kolonialisme i den dansk-grønlandske relation sig selv som upolitiske og slet ikke følelsesladede. De ser sig upartiske. Holdet bag “Grønlands hvide Guld” lægger ikke spor skjul på, at de er ude i et politisk ærinde.
Derved følger de en rent samfundsvidenskabelig tradition, som netop ikke deklassificerer videnskabeligheden.

Kvalificeringen ligger i, samfundsforskeren erklærer centrale dele af sit værdigrundlag, ærindet for det afgrænsede emne, projektet vil beskrive. Myrdal sondrer mellem “meninger, antagelser og værdier” (Opinions, beliefs and values.).

Historien om Giordano Bruno

Giordano Bruno-statuen

En tidlig konflikt, der illustrerer problemet, viser historien om Giordano Bruno.

Kommer du til Rom, så stik ind på Campo di Fiori, Blomstertorvet, og læg en buket ved hans statue. Den står det sted, hvor han blev brændt.

Han var lærd munk og levede i Rom på Chr Ivs tid, indtil han blev brændt i 1620. Han var samtidig med Johannes Keppler.

Det katolske verdensbillede på den tid anerkendte, at der var et verdensrum, med sol, måne og stjerner.

I en artikel påstod han, at man ikke vidste, om der var mere “rum” udenfor det kendte verdensrum. Man kunne ikke vide det, skrev han.

Derved satte han et stort spørgsmål ved, om pavedømmets og den katolske kirkes politiske kontrolfelt. For hvis der var noget udenfor rummet, paven ikke havde kontrol over, ville det indebære et politisk ubærligt prestigetab. Bruno blev opfordret til at trække artiklen tilbage.

Det ville han ikke. Han blev skældt for at være politisk, mens pavedømmet var objektivt  Mente de.

Derfor brændte de Giordano Bruno. Fordi sindets åbenhed er farlig.

Det overraskende for mig er ligesom i “Grønlands hvide guld”-sagen at objektivisterne (ligesom inkvisitionen) anser sig selv som upolitiske og objektive, mens de anser Bruno og dokumentaren for subjektive, partsindlæg og ude i et politisk ærinde.

Naja Dyrendom Graugaard

Henser man til konsekvenserne, splitter deres adfærd Grønland yderligere fra Danmark. Objektivisterne fremturer med en efter min samfundsøkonomiske oipfattelse mistolkning: Omsætningstallet er det retvisende og relevante.
Det er næppe skide spændende i en dokumentar at forklare hvorfor og skal vi sige iundramme de berømte 400 mia. kr. ,Vi ved, at mange journalister og redaktører er talblinde, så at dividere 400 mial med 120 har ingen af dem af sig selv fundet på.  Jeg er på spidsen af en lillefingernegl enig med dem i, at formidlingsopgaven kunne have været løst bedre.Jeg bemærker mig, at de objektivistiske politikfornægtere minder om pavedømmet derved, at de varetager en markant politisk interesse for højresiden i dansk politik. De fremstiller udbytningen af Grønland som en slags uenighed mellem to ligestillede parter, hvad det netop ikke er og i hvert fald slet ikke har været.  Men de er upolitiske og saglige, mens holdet bag dokumentaren “er ude i et politisk ærinde,” hvad nationaløkonomerne i deres uendelige selvindbildte objektivitet slet ikke er.Konsekvenserne er til at tage og føle på: De skader samarbejdet mellem Grønland og Danmark i Rigsfællesskabet.
Det gør “Grønlands hvide guld” ikke

 

Man må godt være partisk, men ikke usaglig

 

https://lex.dk/Giordano_Bruno  

Sagt på en anden måde:

Det ærgerlige ved den diskussion, der kunne få mange forskellige overskrifter er, at hvor jeg troede, der var små nuanceforskelle, så er der nu et Atlanterhav imellem os.

Objektivisterne tror på evidens, objektivitet, upartiskhed, neutralt upolitisk syn,hvorimod subjektivitet, politiske ærinder osv er forbudt. Mens man sidder og leger objektiv, så overser man sine egne fordomme, de politiske konsekvenser er underordnede, for man ejer jo sandheden. Økonomiprofessorerne, redaktørerne og journalisterne burde gå til selvransagelse een dag om ugen.

Behavioralister eller de, som hælder til “Den videnskabelige værdirelativisme” som jeg mener noget andet. Man kan ikke forske i noget som helst uden en interesse, der i sit væsen er og bliver subjektiv. Videnskabelighed handler om hæderlighed, selvkritisk sans over egne dogmer og fordomme. Som Myrdal et sted skulle have skrevet, så skal man tilrettelægge den videnskabelige proces, så alle ens hidtidige antagelser (beliefs) bliver forsøgt sparket ned.

Weber omtalte fagfællebedømmelse med vendingen “…einfühlungsmäßig nacherlebbar” (giver det mening).

Til hæderligheden hører, at man deklarerer sit ærinde, sin subjektive indstilling.

Den rigtige uhæderlighed opstår, når man er inhabil: at der bag det hele findes en ikke deklareret økonomisk interesse eller en personlig gemt konflikt, eller omvendt et slægtsskabsforhold, der risikerer, at det hele bliver biased i retning af en sådan interesse – eller som i juraens begreb: at der eksisterer en risiko for det.

Theresa Scavenius fremstiller i en artikel i Politica som DVV som splittet i en objektivistisk og en mere omfattende retning. Det er nok i orden at opfatte objektivisterne som den fremherskende retning.
For mig at se er det beklageligt. Jeg ser den evidensspadserende orienterende retning som dikteret af ønsket om at blive tager med ind i det gode selskab af det superobjektivistiske samfund, vi lever i.

mikaelhertig

Website |  + postsBio

Privat seniorforsker, cand. scient. pol. Aarhus University 1982

orcid.org/0000-0002-0533-0231

Published: "Kommuner, Regressionsanslyser og Bloktilskud 1982
Fuldmægtig, Ribe Kommunes Borgmesterkontor 1982-83
Fuldmægtig, Arbejdsmiljøinstitutrewt 1983-85
Fuldmægtig, Privatbanken 1985-87
Budget- og Planlægningschef Aktivbanken i Vejle 1987-90
DSB- Økonomikonttoret 1990-92
IT-sikkerhedsmedarbejder og -leder, 1992-1999
IT-revisor ISACA 1999-2000
Stifter og medejer af Nensome Security 2000-2003
Diskettedrevslås
Opfinder af metode til sikker sletning afdata på harddiske, patent
Fuldmægtig, Grønlands Selvstyre 2013-15
Konsulent i Persondatasikkerhed 2015-17
Timelærer i forvaltningsret ved Grønlands Universitet Nuuk 2015-17
Underviser i forvaltningsret ved Ledelsesakademier Nuuk 2016
Folkepensionist

• mikaelhertig

  https://www.mikaelhertig.com/author/mikaelhertig

  Min kristne åre: samvittighed, tro, værdigrundlag
• mikaelhertig

  https://www.mikaelhertig.com/author/mikaelhertig

  Hvad Anna Libak sagde om “Grønlands hvide guld”?
• mikaelhertig

  https://www.mikaelhertig.com/author/mikaelhertig

  Aki-Matilda: Vi arbejder sammen med USA udenom Danmark
• mikaelhertig

  https://www.mikaelhertig.com/author/mikaelhertig

  Kan der drives havbrug ved Grønland